Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - V. Mørck: Om Sprogundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
906
Om Sprogundervisning
skal nok mærkes i en talrig Klasse med velbegavede og sletbegavede
Disciple imellem hverandre, nogle som Læreren selv har undervist
fra først af, andre som er komne ind fra fremmede Skoler. Der
vil Taleøvelserne altfor ofte give Anledning til March paa Stedet.
Egentlig Talefærdighed vilde under saadanrie Forhold kun kunne
vindes ved uhyre Tid og Anstrengelser. En „hurtig" Metode vilde
give Usikkerhed og en rivende Aftagen af Færdigheden, saa snart
Øvelsen hørte op. Der har i de senere Aar været en Talemetode
i Kurs, hvis Opfinder har tillagt den en ganske særlig Evne til at
bevare Sprogene i Disciplenes Hukommelse, jeg mener Gouins
Metode; men man maa give Prof. Jespersen Ret i, at Brekkes
Rejseberetning taler overbevisende mod dens Vidundervirkninger.
(Ligeledes Traugotts Kritik i „Die Neueren Sprachen". VI). Men
den har dog vist lige saa megen Evne til at fæstne det lærte i
Hukommelsen som nogen anden Metode, ved Hjælp af hvilken
man med usædvanlig Hurtighed kunde opnaa en vis Grad af
Talefærdighed. Selv om man derfor ikke (saaledes som f. Eks. Körting)
ser den nationale Dannelse truet, naar Hovedvægten ved
Fremmedsprogene hele Skolen igennem lægges paa Udviklingen af
Talefærdigheden, kan man alligevel være betænkelig derved. Det forekommer
mig lige saa galt at gøre den til den vigtigste Opgave for Skolens
Sprogundervisning, som det vilde være at forsømme den ganske
og indrette Undervisningen saaledes, at Disciplene kom til at staa
hjælpeløse i det mundtlige Udtryk.
Et andet Tvistpunkt kan det blive, hvilke Grene af den
fremmede Litteratur der i de højere Klasser bør danne
Hovedgrundlaget for Læse- og Talefærdigheden; om det har størst
Betydning for de unge Mennesker, at de gennem moderne
Samfunds-skildringer og Lærerens Forklaringer dertil lærer det fremmede
Lands Liv, Institutioner og Forhold at kende, eller om man først
og fremmest skal vække og udvikle den æstetiske Sans ligesom i
Modersmaalet og foretage et Udvalg af Skønlitteratur med dette
Maal for Øje, hvorved Meningerne igen er udsatte for at gaa
ganske forskellige Veje hver til sit „Udvalg". Hvilken Forskel der
kan forekomme, viser statistiske Undersøgelser af Læsningens Art
ved Grupper af Skoler inden for bestemte Tidsrum. Nogle holder
nu paa, at der i hvert Land med visse Aars Mellemrum fastsættes
et Lekturekanon for Fremmedsprogene i Skolernes højere Klasser,
andre mener, at den enkelte Lærer skal staa ganske frit i Valget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
