Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - O. Thyregod: Fra sidste Aars svenske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA SIDSTE AARS SVENSKE LITTERATUR
Ai-VFEMSERNES litterære Produktion i Sverige har i de sidste
Aar givet Løfter, som der ikke er set Mage til siden
Guldalderens Begyndelse eller siden Strindbergs Fremtræden.
Det er vanskeligt at karakterisere denne Litteratur;
det mest iøjnefaldende og det eneste fælles for dens
Repræsentanter er, at de vender sig bort fra den Art
Naturalisme, som havde Hævd i Firserne.
Naar en Forfatter som O. Levertin i Magistrene fra Østerås
vil give en SjæleudvikJing, anlægger han den ikke altfor speciel, men
giver saa at sige et Overblik over almenmenneskelige Kaar; han
udpensler enkelte Træk, paapeger den gradvise Overgang saaledes, at
Læseren baade indser, hvorledes det kunde være gaaet Personen
anderledes, hvis han havde haft Kraft til at gribe til, og indser, at netop som
det gaar ham, vilde det under lignende Forhold gaa de allerfleste
Mennesker. Levertins Bog er derved ikke kommet til at indeholde blot
en Sygehistorie, men en mere universel Skildring af, hvorledes Livsmod
og Vilje knækkes og højtflyvende Ungdomsdrømme opgives.
Etter at Forfatteren ved let henkastede Skitser fra den historiske
Fortid har givet Forestilling om Byens Udvikling og Vækst gennem
Tiderne, fører han os lige ind i de stille Skolestuer, f enkle og klare
Omrids tegnes Lærerne for os, saa at vi paa én Gang lærer deres
Livsskæbne og Karakterudvikling at kende. Rektoren er som en Cæsar
blandt de andre; han tvivler aldrig om sin Ret, fordi han ikke nedlader
sig til at sætte sig ind i andres Tankegang. Imod ham er samtlige
Magistre Nul, de formaar intet og vover intet over for hans Vilje; de er
standsede i deres aandelige Udvikling. En tager sin Tilflugt til
Historiens Verden for i den at beruse sin Fantasis Trang til Storhed og
Farvepragt; En flyr til sine egne Familieminder, stænger sig inde i sine
afdøde Forældres Værelser for der at glemme sin Tilstand i Mindet om
gamle Dage; en anden tyr til Vinstuen som det eneste Sted, hvor han
kan glemme sin Tilstand under Brødrenes Hyldest af hans Snille; der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
