Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
928
Arvehyldiiigsakterne af 1721
Særlig interessant er det nu at se, at Erslev, som dette Citat
af Hans Gram tyder paa, kommer til samme Resultat som alle de
kyndige Forfattere, der i det 18de Aarh. kom nærmere ind paa
Spørgsmaalet. Alle betoner de, at der 1721 kun skete en
Forandring med den hertugelige Del af Slesvig, og alle hævder de, at
hele Slesvig efter 1721 ligger under Kongeloven, men at der ikke
er foregaaet nogen Inkorporation i Kongeriget. I 1734 siger
saaledes A. Højer, at det siden 1660 havde staaet Kongerne frit for at
indlemme Slesvig i Danmark, men han fortsætter „som til denne Tid
ikke er sket" og, vel at mærke, Talen er om den statsretlige
Inkorporation. Først efter 1815 forlader man denne Opfattelse og
kommer baade paa dansk og slesvig-holstensk Side til urigtige Resultater.
n
Utvivlsomt vil Erslevs skarpsindige Undersøgelse blive paa det
nøjeste prøvet og kritiseret af alle interesserede og sagkyndige.
Sikkert vil man imidlertid erkende, at Spørgsmaalet ikke blot her
for første Gang for Alvor er bleven bragt ud af den Ring, hvori
det i Virkeligheden, lige siden Striden derom rejstes, har bevæget
sig, men ogsaa i alt væsentligt er bleven løst paa en
tilfredsstillende Maade. Det vil maaske gaa flere som nærværende
Anmelder, at Undersøgelsen ved første Gennemlæsning netop paa
Grund af sin forbløffende Simpelhed og Klarhed har vakt en
skærpet Kritik overfor Resultater, der afviger saa overordentlig fra
alle vore tidligere Begreber om Sagen; men jo mere man fordyber
sig i Erslevs Undersøgelse, og jo ivrigere man prøver at finde
Angrebspunkter og rokke Bevisførelsens enkelte Led uden at have
Held med sig, desto mere overbevises man om, at han har Ret;
søger man til de Originalakter, Forfatteren har brugt, vokser Tilliden,
og man ender med Overbevisning om, at der her virkelig i
Hovedsagen er givet os den blivende Fortolkning.
Ved Siden af den Tilslutning jeg saaledes kan yde Prof. Erslevs
Resultater, kunde jeg dog ønske at betone en særegen Vanskelighed, som
det forekommer mig, at Forfatteren kunde have fremhævet stærkere i
Stedet for som Tilfældet er, delvis at afvise den som sig uvedkommende. Det
er sikkert rigtigt, naar han fremhæver, at det for den historiske
Fortolkning af Akterne fra 1721 i og for sig aldeles ikke kommer an paa det
juridiske Spørgsmaal om, hvor vidt Frederik IV’s Opfattelse af Kongedelens
Stilling er rigtig eller juridisk forsvarlig eller ej, men kun paa, hvorledes
den Opfattelse var, hvorfra Frederik IV gik ud ved Udstedelsen af
Akterne. Nu tilskynder imidlertid hele Spørgsmaalet paa Grund af dets
senere historiske Betydning En til at klargøre sig alle Muligheder, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
