Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935 Arvehyldiiigsakterne af 1721
III
Endnu rejser sig imidlertid Spørgsmaalet om, hvad Indflydelse
Kr. Erslevs Opfattelse maa øve paa vor Bedømmelse af det 19.
Aarhundredes store nationale Kampe om Slesvig. At Opfattelsen af
Arvehyldingen 1721 er af Betydning, herfor har ingen bedre givet
Udtryk end A. D. Jørgensen i hans varmt skrevne Indledningsord til
Afhandlingen om 1721, hvor han henpeger paa den Betydning,
den historiske Ret har ved Siden af den for os nulevende dog
langt vigtigere nationale Ret, den, hvorpaa vi nu alene støtter
vort Krav paa den danske Del af Sønderjylland.
Det skal ikke fordølges, at der, medens Prof. Erslevs
Undersøgelse stod paa, mellem dem, der kendte noget til den, raadede
en vis Ængstelse for, at Resultatet, som man nok forstod gik imod
den herskende Fortolkning, skulde føre til en absolut Underkendele
af det danske Retsstandpunkt. Men netop derfor skal det da straks
betones, at dette ikke er blevet Tilfældet; paa det afgørende
Hovedpunkt fastholder Erslev det danske Standpunkt, om end med en
helt anden Begrundelse. Det gælder Arvefølgen; her staar Erslev
i diametral Modsætning til Slesvigholstenerne, der nægtede, at Slesvig
efter 1721 laa under Kongelovens Arvefølge. Erslev hævder, at hele
Slesvig efter 1721 fulgte denne.
Hvis man i Fyrrerne var naaet til det Resultat, Erslev nu har
vundet, kan det da siges, at Stillingen for os Danske ikke vilde
have været ilde. Bortset fra, at vort hele Standpunkt vilde have
været klart og vistnok i Hovedsagen uangribeligt, vilde vi have
kunnet hævde hele Slesvig og Kongeriget som efter 1721
sammenknyttede ved Kongelovens Arvefølge; nu som efter den ældre
danske Opfattelse vilde heri have ligget den afgjorte Hindring for
Slesvigs Løsrivelse fra Danmark, den slesvigholstenske Bevægelses
Hovedformaal. Med andre Ord: den danske Forsvarsstilling
vilde have været stærk.
Anderledes staar det ganske vist med Hensyn til
Ejderpro-grammets positive, om man vil aggressive Indhold. Her drejer det
sig væsentligst om den Inkorporation af hele Slesvig i Danmark,
som man i Fyrrerne fra dansk Side hævdede var sket i 1721, og
hvorpaa man jo begrundede det ejderdanske Krav om vidt gaaende
Tilknytning af Slesvig til Danmark. Her gaar Erslev bestemt mod
den danske Opfattelse. Ikke blot nægter han, at der er sket en
Inkorporation af hele Slesvig, saa vist som der ikke ændres noget
ved Kongedelen, og Hertugdelen ved sin Inkorporation i Konge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
