Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
940
Arvehyldiiigsakterne af 1721
Ord og slutter mig til dem — forstaa, „at Slesvigholstenernes
Opfattelse var nærliggende og naturlig paa den Baggrund, hvis
Rigtighed man ogsaa fra dansk Side erkendte, og man maa paa den
anden Side respektere den Kritik, som Slesvigholstenerne gav af
den danske Fortolkning og kan ingenlunde undre sig over, at de
ikke lod sig overbevise af den. Vi har paa dette Punkt ingen
Grund til at tale i overlegne Toner; Ord som Løgne fra Kiel,
Fortolkningskunster og Prokuratorkneb bør ganske lægges til Side."
Erslev kunde her have tilføjet: thi vi skal ikke kaste med Sten,
da vi selv bor i et Glashus. Det kan ikke nægtes, at hvor megen
Fanatisme og dermed følgende Uvederhæftighed vi end kan finde
i den slesvig-holstenske Stridslitteratur, saa overgaar dette ikke,
hvad der kan paapeges i den danske. Man har allerede tidligere
indset dette; A. D. Jørgensen har paatalt Upaalideligheder i de
danske Fremstillinger, andre Forfattere har fremhævet Wegeners
mærkelige Maade at læse Aktstykker paa, men saa grelt som ingen
Sinde ser vi Forholdet ved de Prøver paa de danske Fortolkninger,
som Erslev anfører. For de Historikere af Fag, der som
Anmelderen idelig har Lejlighed til at eftergaa de danske Forfatteres og
fremfor alt Wegeners Behandling af Hertugdømmernes Historie,
vil det ikke være overraskende; men Forstaaelsen deraf bør ikke
være de videre Kredse fremmed. Gennemlæser man hvad Erslev
siger om den danske Fortolkning S. 48—61 og S. 82—85, vil man
trods Forfatterens meget afdæmpede Udtryk føie, at det ikke tjener
os til Ære, hvad her oplyses. Naar Erslev kan prise de danske
Kronjurister fra 1846, skønt deres Fortolkning paa et Hovedpunkt
var helt gal, blot „fordi de dog ikke er gaaet uden om det
afgørende Spørgsmaal og ikke er nøjedes med løse Ord eller urigtige
Citater", saa stilfes derved de andre danske Fortolkere i en skarp
Belysning. Man kan ikke frigøre sig for en vis Bitterhed over, at
Døgnets — ganske vist store — Spørgsmaal i den Grad forblindede
vore Penneførere, at vi paa afgørende Punkter ikke blot maa
underkende deres Resultater, men ogsaa tage Afstand fra deres Metode
og næsten skamme os over deres Løshed og Uforsigtighed. Vi kan
ikke dække herover ved at sige, hvad ingen betvivler, at de var
gode danske Mænd, der stred for den danske Sag og troede paa
den — en tilsvarende Ros har jo for øvrigt Slesvigholstenerne Ret
til at yde deres Ordførere; havde de taget Sagen med større
Varsomhed og Myndighed, stod vi nu bedre overfor vore Modstandere.
Men i en særlig Grad bor Wegener rammes af denne Dadel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
