Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Niels Møller: Belejringen i Peking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belejringen i Peking
945
truet med lignende Farer, og de var drevet over, saa Gesandterne
var bleven noget haardhudede mod Missionærernes Nødraab.
Desuden var det en noget betænkelig Sag at kalde de europæiske
Magters Tropper ind i Kina; det kunde føre til farlige Forviklinger
mellem Magterne. Det var da bedst, om Sagen kunde ordnes i
Mindelighed ad diplomatisk Vej. Gesandterne nøjedes derfor med
at gøre den kinesiske Regering alvorlige Forestillinger og kræve,
at den skulde skaffe Ro og Orden i Riget.
En Europæer faar i Peking et stærkt Indtryk af Affældighed.
Han ser Marmorbroer, der engang har været straalende hvide,
med udskaarne Dragehoveder, men nu er snavsede og
hensmul-rende, mellem Stenfliserne vokser Ugræsset højt, der er skidne og
’mosgroede Stenløver og faldne Piller, gemte af Tornebuske. Det
samme Affældighedspræg har den kinesiske Regering; den er altid
sløv og sen, vil snakke sig fra alt, søger Udflugter med en vis
Gammelmandsfiffighed, men gør nødig noget. I dette Tilfælde var
dens Handleevne særlig lammet. Ved Hoffet var et Parti med
Enkekejserinden og Prins Tuan i Spidsen hjertelig enige med
Bokserne om, at de fremmede burde udryddes, mens et andet,
hvoraf Prins Ching synes at have været den vigtigste, vilde holde
Fred, og det havde Frygten for Magterne paa sin Side.
Regeringen gav gode Løfter, men en Forordning af 13de Januar 1900
skulde ikke gøre de fremmede trygge. Den paalagde Myndighederne
at optræde varlig mod Bokserne og skælne de uskyldige fra de
skyldige. Embedsmændene vilde sikkert finde, at Bokserne var
uskyldige alle sammen, og det var nok ogsaa det, de skulde.
Imidlertid rullede Bokserrøret frem mod Hovedstaden som en Bølge af
Mord og Brand og Plyndring. Paa Boksernes Faner stod der
aabenlyst: „Udryd de fremmede!" Regeringssoldaterne saa’ ledige til, at
de kristne mishandledes; men naar de forfulgte flygtede, slak de
deres Huse i Brand. Ogsaa i selve Peking begyndte Røret at
mærkes. Bokserne holdt Møder paa Gaderne og sang deres
Trylle-viser og Besværgelser. Regeringen lod sig da endelig drive til at
gøre noget: den udstedte nogle Forordninger mod I-Ho-Chuan.
Der er noget vist komisk ved disse Proklamationer; man
synes at føie, at Forfatterne mindre har tænkt paa den blodige
Fare, der trak op, end paa at forme deres Sætninger i magelig og
sirlig Kancellistil og fastslaa ubestridelige logiske Sandheder
(„Saasom der slaas Plakater op, maa der eksistere Trykplader og trykte
Eksemplarer"). Og der mærkes et Hang til at gøre Røret til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
