- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
970

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - E. Fog: Ung tysk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

970

Ung tysk Litteratur

mere fjerner sig fra den naturalistiske Retning, og som beflitter
sig paa at hæve det virkelige op i en hemmelighedsfuld Sfære.
Naturalismen har egentlig aldrig ret kunnet harmonere med det
dybe, tyske Gemyt. Hvor fransk Takt og Elegance bærer frelst over
farlige Skær, dér er Tyskerne ofte plumpe. De har aldrig kunnet
hæve sig til fransk formfuldendt Lethed, men har altid været
villige til at beundre den, selv hvor de traf den i Forbindelse med
tvivlsomt Talent. Heri er maaske en af Grundene til det for
Danske ret forbavsende Held, Peter Nansens Bøger har haft i
Tyskland. Wassermann er som sagt Jøde, og da han som ung
traadte ud i Livet, har hans følsomme Sjæl hurtigt modtaget
Indtryk af Antisemitismens brutale Ytringsformer. Han har mødt
raat Had og uforstaaelige Fordomme lige over for sin Race, og
han er blevet stødt tilbage af den ydre Virkelighed og har tidligt
vendt Blikket drømmende mod det Indre. Han har formaaet
bedre end nogen af sine samtidige at trænge ned i
Nutidsmenneskets Sjæleliv med dets Længsler og halvt ubevidste Krav om en
Forløsning, der fører til Glæde og Harmoni for Menneskeheden.

Helten i Jøderne fra Zirndorf er Agathon Geyer, et uægte Barn
af en Kristen og en Jødinde. Han er en genial Sværmer, der i
sig føler Kaldet til at være den nye Messias, Forløseren, der skal
frigøre Menneskene for alle Fordomme, for alt Had, der forbitrer
dem Livet. Hans Sjæl evner at medføle andres dybeste Lidelser
og Glæder, og derfor ogsaa at omfatte alt og alle med Forstaaelse
og Kærlighed. Agathon er genial i Kraft af sin altomfattende
Kærlighed. Denne Skikkelse, der gaar igen i Jakob Wassermanns
betydningsfulde Bog: Renate Fuchs, er ikke ret lykkedes for ham.
Kunstneren i Forfatteren er tvungen i Knæ af Visionens Styrke.
Naar man har læst Bogen er det, som om man vaagnede af en
Drøm, ør i Hovedet, med Indtrykket af broget Mangfoldighed, men
dog klart og tydeligt erindrende enkelte Billeder og Skikkelser.
Wassermanns overdaadige Fantasi jager Billede efter Billede i
aandeløs Hast, Læseren bliver forvirret og taber Overblikket.

En lille Helhed for sig danner „Forspillet" til Die Juden von
Zirndorf, og det er et Kunstværk af høj Rang. Det handler om hin
Sabbattei Zewi, den falske Messias, der i det syttende Aarhundrede
vakte et mægtigt Røre i hele den jødiske Verden ved de Undere,
han foregav at gøre, og ved Løftet om at føre Jøderne hjem til deres
Fædres Land. Mesterligt er her skildret den Bevægelse, Sabbatei
Zewis Budskab vækker mellem Jøderne i den samme Egn. hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0974.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free