Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - O. C. Molbech: Teaterliv i Trediverne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1008
Teaterliv i Trediverne
Jeg vilde ønske, at De hellere fattede den Idee, at Theaterets o: Kunstens
Ære trivedes bedst, naar Kunst-Kræfterne anvendtes til det, hvortil de
især egne sig, til at hæve den gode Comoedie. Desværre! — for
den — som just nu kunde komme paa saadan en Høide hos os, at
maaskee intet Theater i Europa kunde overtræffe vort — derfor lader det
ikke til, naar jeg tør være oprigtig, at De saa varmt interesserer Dem.
Vort Repertoires usle Fattigdom paa virkelige Karakter-Skuespil beviser
hvad jeg siger. Der hvile, henlagte, mangfoldige Stykker, hvoraf et
ypperligt Repertoire lod sig udvælge. Det er let at bevise, at et Stykke
af et saadant nyt Repertoire kan gives hver Uge uden Skade for nogen
anden Green af Tienesten, derom har jeg eengang paa Prent fremsat
min Mening, men aldrig lød nogen velmeent Røst i en mere sørgelig
øde Ørk. Tog man fat paa Sagen paa den Maade, saa laa hverken
Vinsløv junior, Foersom, begge to sjeldne Skatte i sand
Karakterfremstillings-Kunst, eller Rosenkilde og Flere hen ubeskiæftigede: at vi nu og
da komme anstigende i vore forslidte Parade-Roller, som jeg for
Exempel i Trop1, Hummer2 og Hans Mortensen8, det er ikke Arbeide.
I Skuespillets i den gode Comoedies Fremme er vort Theaters
Glands at søge, der kan det præstere noget Stort, naar vel at mærke,
vore Kræfter anvendes paa rette Sted. Et Theaters Ære befordres vist
ikke ved at opføre en classisk Digters herligste Værk saaledes som
Don Carlos.
Vort Theaters meest glimrende Periode for egentlig Skuespil-Kunst
er os ganske nær, troer jeg, dersom man blot nu snart vilde skiænke
os ei virkeligt Kunst-Repertoire. Hvorfor det ikke skeer, det er jeg ikke
den eneste i Kiøbenhavn, der finder ubegribeligt. Jeg gientager det
atter og atter, der er Mængde af ypperlige Skuespil, morende, belærende,
alvorligt advarende, og i høi Grad egnede for vort nærværende
Personale. Hvorfor der ikke skeer et Udvalg af dem, hvorfor ikke blot
nogle faa som til en Begyndelse besættes paa nye — og det helst ved
et Udvalg af Skuespillere selv, der for et saadant Øiemed
sammen-traadte som en Kunst Committee, saaledes som man, da jeg var i Wien,
bar sig ad der — derpaa efter en vis given Tid et om Ugen af
Direc-tionen bestemmes til Opførelse, prøves med Omhu og kunstnerisk
Flittighed og Orden under Overopsyn af en af vore Foresatte, det er mig,
og som sagt ikke mig alene, ubegribeligt. Den Directeur er min Mand,
der tager saaledes fat paa Sagen; i ham vil jeg erkiende den skiønneste
Kunsts virkelige Ven, Kienderen; men i mine Øine — jeg tilstaaer gierne,
det har vel ikke stort at sige — erhverver man sig ikke Adkomst til
dette Navn ved at blotte Theaterets Mangler, ved netop at stikke den
lugslidte Side frem for Alles Øine. Hvilken virkelig skiøn Aand mener
De der takker for den Stræben, der forlanger det Umulige af et
The-ater-Personale. Har man ikke forlangt det Umulige, da man gav vort
den Opgave at spille Don Carlos? Forlanger man ikke endnu fremdeles
1 , Recensenten og Dyret" af Heiberg.
’ „De Uadskillelige" af Heiberg.
’ „Aprilsnarrene" af Heiberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
