- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
1010

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - O. C. Molbech: Teaterliv i Trediverne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1010 Teaterliv i Trediverne

ugunstig op, hvis jeg ellers ikke skulde have taget aldeles feil af Dem.
Jeg vender mig nu atter til Gienstanden, for hvis Skyld jeg oprindeligen
foranledigedes til denne Skrivelse.

Tildeels altsaa for at skabe mig selv Arbeide har jeg sendt Dem
de to Stykker, thi „Et Feiltrin" (une Faute) antages vel ikke; det kom
ogsaa kun, fordi Madam Wexchall fortalte mig, at De ønskede at læse
det. De har nu ladet mig ved Overskou sige, at De ønskede
Originalerne tilsendte. Jeg kan ikke skaffe dem nu, Ejeren ønskede at ordne
sin Vaudeville-Samling, og at lade den indbinde. For det Første kan
jeg ikke faa den igien tillaans. Desuden — om jeg ogsaa herom tør
sige min Mening — det er jo Bearbeidelsen, som den er af mig, der
skal bedømmes til Antagelse eller Forkastelse. Det er jo slet ikke derpaa
det kommer an, om jeg har fulgt Originalerne, eller tilladt mig en frie
Behandling af dem, men kun paa dette, om Stykkerne, som jeg har sendt
dem til Censors Bedømmelse, kunne antages eller ei. Jeg er da ikke
saa uforskammet, at jeg skulde sende det kongelige danske Theaters
Censor mine dramatiske Bearbeidelser som Stile, der skulle rettes. Hvad
der kan være at rette, det skal jeg nok besørge, det bør jeg jo kunne.
Saa slet kan ellers Afskriften muligen gierne være, at De ikke kan blive klog
paa den. Det er jeg bange for og i denne Hensigt: at rette dette, er
det ogsaa at jeg beder om dem igien. — I øvrigt skulle de, antagne
eller forkastede, tilligemed Majoren og Frøkenen udgiøre Dele af den
dramatiske Julegave, jeg tænker at udgive. Ved at nævne den —
Majoren og Frøkenen — maa jeg dog sige een Ting endnu: Dette Stykke
har jeg læst, gaaet det med megen Opmærksomhed igiennem. Jeg
tilstaaer det er med Sorg, at jeg seer det forkastet. At der er
forlange Monologer, det er sandt; Musik-Libhaberie-Scenen er ogsaa for
udtværet, men i disse Ufuldkommenheder seer jeg aldeles ingen gyldig
Aarsag til at forkaste et Stykke, som jeg synes meget taler for. Det er
nyt i lntriguens Opfindelse. Det er rigt paa originale og effektfulde
Scener og paa Carakterer, som endnu ikke ere fremstillede. Det vilde
givet en Skuespiller der har megen Kierlighed for sin Kunst, en selvskabt
Leilighed til at fremstille en ganske nyeartet Rolle. Det var antaget og
eengang bestemt til Opførelse, — det er min egen Skyld, det ikke er
skeet længe, førend Justitsraaden blev Theater Directeur og Censor. Det
er dristigt, jeg kan ikke nægte, det kommer mig saaledes for, det er
dristigt at forkaste dette Stykke, hvis Forfatter man tør troe om, nok
veed, hvad han byder Publikum, for hvis praktiske Erfaring man dog —
synes mig — bør have nogen Agtelse. —

Jeg brugte Ordet: dristigt, fordi det angaaer en god Kunstners
Æres og Velfærds-Sag. Jeg troer nu forresten, at Deres strænge Dom
over dette Stykke stikker deri, at meget maatte have været fremstillet,
før De egentlig med Sikkerhed kunde dømme om dets Værd eller
Uværd. Det var overalt vist ikke til Skade, at en god Skuespiller var
tredie Censor. En trediedel Praxis vilde vist giøre de to
æsthetisk-theoretiske Trediedeles Dom meget paalideligere. Uden denne Trediedel,
Hr. Justitsraad Molbech, uden denne praktiske Trediedel bliver Dommen
saa let eensidig, indskrænket, altsaa — hvor det kommer an paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:07:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/1014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free