- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
232

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Tienden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

Tienden

Vandel end den sidste. Sælgerne maatte tage Skaden; de kunde
ikke vælte den over paa Køberne. Uretfærdigheden er for længe
siden ude af Sagaen; den har ramt det første Sæt Ejere, medens
alle de senere er gaaet fri. Det er lidet sandsynligt, at nogen
nulevende dansk Bonde vilde have en Øre mere i Indtægt, om
Tienden aldrig var blevet paalagt den Jord, han ejer.

Heraf følger det ogsaa, at en Egalisering af Tienden paa den
Maade, at den nu herskende Tiendepligt bortfalder mod en større
eller mindre Erstatning til Tiendenyderne, er en ret ørkesløs
Bestræbelse, som Bondestanden i det lange Løb vil have liden eller
ingen økonomisk Fordel af, og til hvis Gennemførelse det er
uforsvarligt at kræve større Ofre fra Statskassens Side. Tienden er af
en helt anden Natur end de egentlige Skatter, der hviler ud over
hele Befolkningen, og hvis Formindskelse betyder en positiv Fordel
for Yderne. Hvis Tolden paa Kaffe, Kul og Petroleum ophævedes,
vilde det betyde en aarlig Indtægtsnedgang for Statskassen af godt
6 Mill. Kr., netop saa meget som Tienden udgør; men hele dette
Beløb vilde — under normale Forhold — blive til varigt Gode for
Forbrugerne, i Form af lavere Priser paa de tre Varer. Ganske
modsat med en Afskaffelse eller Formindskelse af Tienden. For
de nuværende Ejere af tiendepligtig Jord vilde det vel være en stor
Fordel, idet deres Indtægter vilde stige. Men saa snart Gaarden
skiftede Ejer, vilde Fordelen forsvinde; Gevinsten vilde opsuges af
Kapitalen og ikke komme Landmændene til gode. Den Gaard,
der var blevet lettet for en Tiendebyrde af t. Eks. 100 Kr., vilde
— under Forudsætning af en Rentefod paa 4 Procent — vokse i
Pris med 2500 Kr. ’ Køberen vilde være nødt til at give en saa
meget højere Købesum, Arvingen til at udrede saa meget mere til
sine Medarvinger. Der maatte optages et saa meget højere Laan
i Ejendommen, og efter en Aarrækkes Forløb vilde Bønderne have
det samme eller meget nær det samme Beløb at udrede om Aaret
i Prioritetsrenter, som de før udredede i Tiendepenge. Forskellen
vilde være den rent ydre, at Beløbet blev erlagt i Banken og
Kreditforeningen i Stedet for paa Godskontoret og i Præstegaarden.
Det vilde være Sisyfusarbejde, der var gjort. Det Tilskud, Staten
maatte yde, vilde være en slet og ret Foræring til de nuværende
Ejere af Jorden, men hverken gavne Bondestanden som Klasse
eller Landbruget som Erhverv. Naar der hertil maatte lægges
Beslag paa en væsentlig Del af Statens Indtægter, hvad der let kommer
til at betyde enten Stagnering i det sociale Reformarbejde eller for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free