Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Armenien og Europa - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fagforeningerne og Arbejdslønnen
361
Nu er det anderledes. Forhandlingen om Arbejdsløn o. s. v.
foregaar ikke længer mellem en enkelt Arbejder og en enkelt
Arbejdsgiver, men mellem Organisationer af Arbejdere og
Arbejdsgivere. Denne Tilstand er gennemført af Fagforeningerne. De har
opstillet deres Normalbetingelser med Hensyn til Arbejdsløn,
Arbejdstid o. s. v. og ved deres Krav fremkaldt
Arbejdsgiverkoalitionerne. Forholdet er da sædvanligt det, at man bliver enig om en
vis minimal Arbejdsløn, en vis maksimal Arbejdsdag, bestemte
Akkordsatser o. s. fr., og efter disse Betingelser har da saavel den
enkelte Arbejder som den enkelte Arbejdsgiver at rette sig.
Denne Tilstand medfører for Samfundet som Helhed utvivlsomt
betydelige Fordele. Den er for Industrien en stadigt virkende Spore
til forhøjet Intensitet. Da Producenterne ikke kan komme udenom
de en Gang fastsatte Arbejdsbetingelser, tvinges de for Konkurrencens
Skyld til at drive det tekniske Apparat til den yderste
Fuldkommenhed. Arbejdsbesparende Maskiner indføres paa alle Punkter,
alt Materiel udnyttes til det yderste, ingen rentespildende Liggen
stille tillades; ikke tidssvarende Bedrifter maa nedlægges, og alt
Arbejde gaar over paa de mest økonomisk ledede o: de med det bedste
tekniske Apparat, de dygtigste Arbejdere, den mest
forretningskyn-dige Direktion o. s. v. forsynede Bedrifter. Her finder saaledes
indenfor Industrien et økonomisk Udvalg Sted, ganske svarende til det
naturlige Udvalg i Dyrelivet.
Et lignende Udvalg foregaar for Arbejdernes Vedkommende.
Dette er navnlig klart, naar man ser Sagen fra Fabrikanternes
Standpunkt. Da disse ikke kan slippe uden om de af
Fagforeningerne gennemførte Arbejdsbetingelser, tvinges de til at omgaas med
Arbejdskraften — som med det tekniske Apparat — paa den mest
økonomiske Maade. Ikke alene gennemfører de derfor den mest
hensigtsmæssige Arbejdsdeling, men de vælger naturligvis blandt
Arbejderne de dygtigste og intelligenteste, dem, hvem man kan
betro Pasningen af det dyre Materiel og Udførelsen af de
vanskelige Arbejder. Imidlertid foregaar Udvalget lige saa fuldt inden for
Arbejdernes egen Kreds. De dygtige, fremadstræbende passer sig
ind i de nye Forhold, søger at hævde deres fremskudte Stilling og
uddannes yderligere gennem Arbejdet med de teknisk fuldkomne
Maskiner. ,Elitearbejdernes" Klasse danner sig. „Tilpasningen" og
„det økonomiske Udvalg" er blevet Fænomener, man maa regne med.
Ad alle disse Veje forøges naturligvis Intensiteten i Industrien,
og for saa vidt kan man med Rette paastaa, at Fagforeningerne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
