Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Wagners Siegfried paa vor Operascene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
Wagners Siegfried paa vor Operascene 508
førelsen, sang trods meget stærk Indisposition, bør ogsaa regnes ham tü
gode. Men unægtelig føltes det stærkt, at han kommer fra Skuespillet
og ikke fra Operaen. Han gjorde Mime i altfor høj Grad til den rene
Buffo-Figur, og den maa og bør ikke tages paa den Maade som f. Eks.
Bartolo i Barberen; dertil er Stilen altfor langt borte fra Opéra comique.
Hr.-Knudsen, som vist egentlig har et godt Stemmemateriale, negligerede
desuden det sanglige i den Grad, at det stedvis nærmest var en Lidelse
at høre paa: han forcerede sin Stemme ud i det ligefrem overhæslige —
f. Eks. i Replikken: jeg vil jo blot hugge dit Hoved af — og sang hele
lange Perioder ganske urent. Mange Steder agerede han ogsaa rent
clownmæssigt med Arme og Ben. Men talentløs var Præstationen
langtfra; jeg er endda overbevist om, at Hr. Knudsen ved at bruge større
Moderation i Spillet og ved at lægge mere Vægt paa selve Sangen vil
kunne give os en meget god Mime.
Man havde stor Glæde af Kapellets udmærkede Spil, og Opførelsen
geraader Johan Svendsen til megen Ære. Iscenesættelsen var
gennemgaaende god.
Vort Publikum modtog Siegfried med en efter københavnske
Forhold anstændig Begejstring. En god Forsmag havde det jo allerede
faaet for et Par Aar siden gennem Victor Bendix’ fortræffelige
Opførelse af 1ste Akt med tyske Sangere. Men desværre — i Retning af
Kultur lader vort Publikum saare meget tilbage at ønske. Ikke
blot at man skarevis kommer for sent og vandrer til sine Pladser, men
man klapper øredøvende ad Solisterne paa Steder, hvor Orkestret endnu
har de skønneste Ting at fortælle; adskillige passiarer højlydt, og mange
stormer ubarmhjertigt til Garderoben, inden endnu den sidste Akkord
har lydt. Skulde dog ikke vi, der har Respekt for god Musik, kunne
blive enige om hensynsløst at spærre Vejen for slige Desertører, naar
de vil forbi os! Forfatteren af disse Linier tiltrak sig derved en af vore
høje Lovgiveres Vrede, men — ligemeget!
Lad os nu haabe, at baade Siegfried og vor nye danske Opera
Saul og David maa blive genoptagne paa Repertoiret til Efteraaret. Man
tør vel endog haabe paa, at Valkyrien og Siegfried vil blive opført Side
om Side. Og det er meget at ønske, at man efter dette vellykkede
Forsøg med Siegfried snart — snart — vil gaa til Indstuderingen af
Tristan og Isolde. Del er just Siegfrieds Modstykke: medens denne
rummer den klare Dags, den kraftige Handlings Poesi, er Tristan og Isolde
det intensiveste Udtryk for den mørke Nats, det dagfjerne Drømmelivs
Stemninger og som saadant den mærkeligste, særeste, yppigste Blomst,
som romantisk Kunst overhovedet har avlet. Tristan og Isolde er det
Værk, som nu bør staa først af alle paa Dagsordenen for vor Opera.
Man tænke paa, at dette Værk har en Alder af næsten et halvt
Aarhundrede, og at vort Publikum endnu kun har haft Lejlighed til at høre
et større Brudstykke deraf paa en Koncert.
Rudolph Bergh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
