Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Pavedømmet og Kulturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pavedømmet og kulturen
ET UDKAST1)
I
NEMO CONTRA DEUM NISI DEUS IPSE
OETHE angiver ikke, hvoi-fra han har denne
Sætning, der — som bekendt — staar til Motto over
fjerde Del af „Dichtung und Wahrheit". Den, der
skriver disse Linjer, forstod maaske i sin Tid
heller ikke rigtig Sætningens Betydning, og hvorfor
den var bleven Goethe saa kær, at han maatte
have den med som Nøgle til Slutningen af sin bevægede
Ungdomshistorie. Men i Aarenes Løb og under fortsat Betragtning af
Tilværelsen, er der et helt stort Omraade af Begivenheder, til hvilke
hint Goetheske Motto synes mig at give Løsningen, den historiske
Formel, ud fra hvilken de kan (og maa) forstaas.
„Ingen kæmper mod Gud, uden Gud selv." Hvor ofte er
denne Tanke ikke ligesom bleven mig paatvunget, naar jeg
overvejede, hvad der gik for sig i det moderne Europa, og hvad der
nu er gaaet for sig i de sidste tre eller fire Aarhundreder. To
mægtige Hære saa’ jeg der opstillede over for hinanden og
bekæmpende hinanden: den kirkelige Kristendom og den
politiske, til sidst ogsaa sociale Revolution. Nutidens Historie
frembyder ganske uomtvisteligt en Række Kirke forfølgelser og
en Række dermed sammenhængende, for ikke at sige: deraf
afhængige, politiske og sociale Fremskridt. De liberale Partier
har i alle Lande været antiklerikale, undertiden endogsaa af lutter
l) I Anledning af Paveskiftet har man ment, at det vilde interessere at læse
et Indlæg fra katolsk Side om Pavedømmets Stilling til den moderne
Kulturudvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>