Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Jonas Lie og hans Læsere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
856
Jonas Lie og hans Læsere
alene,–og det gør saa umaadelig angst! Sandheden er, at
vi hører sammen med hele Tilværelsen; — saa føier man ogsaa,
naar man er sund, og da blir én tryg."
Sund og tryg, det er man kun, naar man i Sandhed og
Kærlighed er sammen med dem, der staar En nærmest. Men der er
en anden Ensomhed, som Lie kender langt bedre og som han
aldrig helt faar vristet sig ud af. Det er Ensomheden i Naturen,
en fjærn Kalden, der drager Mennesket bort fra Hjemmet og
tilintetgør det. Det er næsten som en Hævn, der fra den vilde
Natur og det vilde i Mennesket strækker sig ind paa dette
fredhellige Territorium, Trolddom og Vildskab, som skaber Panik
og lader en forunderlig Klang af ukendte Toner suse forbi.
Eventyr kalder Lie det, op til Oldefars Hus flytter han det, men det
lever helt ind i hans egen Tid, denne dirrende Uro hos alle disse
Mennesker, just de Drifter, der skal bekæmpes, det som Lie gærne
vil kalde umenneskeligt, fordi det er nedbrydende for Hjemmet
Hvad han elsker, hvad han frygter, hvad han helt undgaar — alt
samles i dette, at hans Poesi er skabt af Hjemmene og giver
Hjemmene Poesi.
Dette Grundlag af Tanker og Stemninger betinger saa atter
Forholdene indenfor Lies Produktion. Han har aldrig haft
Vanskelighed ved at finde sit Emne, men det varede længe, før han
fandt sin Form. Emnet var der fra første Færd. Den ideale
Grund for Samlivet, er lagt allerede i den første Bog og paa denne
kan saa den hele Bygning opføres. Af Tidens Problemer forstyrres
som vi har set, Lie ikke, han har ikke nogen Trang til at gaa
udenfor sin Erfarings- og Erindringskreds for at samle Stof.
Erindringen er hans Muse, netop derved rykkes hans Skildringer
uvilkaarligt tilbage i Tiden.
Derfor har Lie kunnet sidde i Udlandet og skrive alle disse
Værker, der saa levende skildrer norsk Natur, norske Smaabyer,
norske Forhold paa Landet. Her slaar hans Erindringer til, og
alle sine Bøger har han oplevet, før han skriver den første. Ikke
blot alle Hjemlivsfølelserne, men ogsaa alt hvad der ligger udenom.
Den Gang han som Sagfører tumlede om mellem alle disse
Handelsfolk og Savbrugsejere og Bankchefer indprentedes i hans
Hjærne et Mylder af Skikkelser, og da saa Kraket kom og alting
styrtede sammen om ham fik han den Rystelse i Sjælen, der faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
