Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nielsen: Mozart og vor Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Mozart og vor Tid
og Mozart til den anden, forstaar man nok, hvad det er, jeg mener.
Kort sagt, en Aandsretning der smiler, og en der ikke kan; i hvert
Fald ikke uden med en vis Bitterhed. Den alvorlige, subjektive
Type er i Grunden den mest populære; den faar man nemmest
fat paa. Ethvert normalt Menneske, selv uden alle
Forudsætninger, vil i Hovedsagen kunne huske Værker af f. Eks.
Michel-Angelo efter at have set dem en Gang, og saaledes er ogsaa
Forholdet med Hensyn til Kunstnernes rent personlige Fremtoning.
Manden og Værkerne ligner hinanden, og man kan efter hans
Ansigtsudtryk omtrent slutte sig til Arten af hans Aand. Man
tænke blot paa Beethoven, Tolstoy og Henrik Ibsen. I disse og
lignende Mænds Aasyn med de dybe Furer, haarde Former og
indadvendte Øjne læser man tydeligt om bitre Kampe med sig
selv og med det Stof, hvori de arbejder, og i Værkerne knager
og brager det af Vilje og Energi. — Disse Egenskaber tiltaler
især store og smaa Børn og unge Mennesker, som altid finder
det langt interessantere at stirre ned i en Vulkan — selv i en
udbrændt — end at se op imod den blaa Himmel gennem
Kronen af et grønt Træ. Derfor ser vi saa mange smaa Aflæggere
af Michel-Angelo, Beethoven og Rembrandt gaa rundt imellem
os, men derimod aldrig Raphael’er, Goethe’r eller Mozart’er.
Sagen er, at det er langt mere lønnende at agere
Michel-Ange-losk Billedhugger end Raphaelisk Maler og meget lettere at
komponere uudgrundelige Harmonier end klare, faste Melodier.
I de 150 Aar, som nu er forløbne siden Mozarts Fødsel, er
der naturligvis skrevet meget om ham. Den Opsigt, han allerede
som Barn gjorde rundt om i Evropa, var umaadelig, og da hans
korte Liv kun var en eneste opadgaaende Linie, kom en Mængde
Penne i Bevægelse baade i hans Levetid og især efter hans Død.
De bekendteste Mozart-Biografer er: Otto Jahn, Oulibischeff og
den danske Etatsraad Nissen, med hvem Mozarts Enke senere
giftede sig. I intet af disse Værker vil man imidlertid finde en
virkelig Forstaaelse af Mozart og hans Kunst. Man søger
forgæves en træffende eller slaaende Bemærkning om Arten af hans
Geni, og hvad angaar de analytiske Forklaringer af de enkelte
Værker, er de saa selvfølgelige, at det næsten er Tidsspilde at
læse dem. Otto Jahns Værk er ellers i andre Henseender højst
fortjenstfuldt; som Bog og Kulturhistorie har det betydelig Værdi.
Oulibischeffs Mozart-Biografi damper af Over-Forgudelse og di-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
