Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Nielsen: Mozart og vor Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 Mozart og vor Tid
lettant-filosofiske Fraser og er egentlig en pretentiøs og
usmagelig Bog. Nissens Biografi har kun Interesse som Materialsamling
og er ellers som Bog et græsseligt Sammensurium. De bedste
Bemærkninger om Mozart har jeg læst i Naumanns
Musik-geschichte; men de samler sig ikke og danner ikke Billede.
Mozart venter endnu paa sin Fortolker, som absolut maatte være
en Musiker af første Rang og helst en skabende Kunstner af
samme Art og med et lignende Temperament. Verdens mest
musikalske Musiker kan kun fuldtud forstaas og værdsættes af en
højt udviklet Tonekunstner, og de bedste, mest træffende
Bemærkninger om Mozart, jeg har hørt, skriver sig da ogsaa fra
mere eller mindre betydelige Musikere, jeg i Aarenes Løb har
truffet sammen med. — Mozart selv satte mere Pris paa
virkelig Forstaaelse end paa osende Hyldest. En Episode fra hans
Ungdom bekræfter dette. En Aften nemlig, da han spillede ved
Hoffet i Wien, og Damer og Herrer med Kejser Franz Joseph
i Spidsen som sædvanlig flokkedes om ham og overøste ham
med Komplimenter, sagde han pludselig: „Hr. Wagenseil skal
komme hid, han forstaar mig." Hr. Wagenseil var Kapelmester
og, hvad mere er, en dygtig Musiker og Komponist.
Jeg skal ikke forsøge at give det rigtige Billede af Mozart og
hans Kunst — det tillader Pladsen heller ikke — men derimod
hovedsagelig undersøge, om hans Værker endnu kan have nogen
Betydning for vor Tids musikstuderende og derigennem for
Fremtidens Musik.
Der findes endnu en lille Rest af Musikmennesker, som
anser alt, hvad Mozart har skrevet, for lige guddommeligt. En
gammeldags, fin og rar Slags Mennesker, som kommer sammen og
maaske endogsaa festligholder Mozarts Fødselsdag ved Nydelsen
af en Kop Tevand. Disse rare Mennesker spiller saa hans
allertyndeste Sonater og Symfonier for to og fire Hænder og er
lyk-lige, hver Gang de ikke bliver overraskede. Af denne Slags
Mozart-Dyrkere er der ikke mange, og de gør hverken Gavn
eller Skade, da de ingen Indflydelse kan have paa Ungdommen.
Saa er der en Art af Musikmennesker, som jeg nærmest vil
betegne som de conventionelt-autoritetstroende. De bryder sig
egentlig ikke om Mozart og gaar helst forbi ham, men tager dog
ærbødigt Hatten af og gør en Reverents ligesom for at undskylde
sig. Af dem er der mange, især blandt Sangere, Musikere, Diri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
