Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Familien Salomon i Henrik Pontoppidans „Lykke Per“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa Christian staar overfor den rige jødiske Familie som det
nye, han skal erobre. Fra sine Forældres fattige Gaardsplads
stirrer han gennem et Hul i Plankeværket ind i den rige Jødes
Have, der synes ham et Eventyrland. Og da han senere træffer
den fornemme, blændende Naomi, Jødens Barnebarn, bliver hun
den uimodstaaelige Tillokkelse for ham. Hun bliver ikke hans
Jakobe, saadan noget forstod H. C. Andersen sig ikke paa, men
hans Nanny. Gennem sin Forelskelse drager Christian ikke
videre i sin Udvikling, han synker tværtimod tilbage til Eventyret,
Romantiken, Lyriken. „Ved ham vilde hun realisere sine
romantiske Drømme,“ som en stakkels, fordrømt Spillemand dør
Christian, og da de bærer ham til Graven, maa Bønderne gaa ned
i Grøften for at give Plads for Jødindens Herskabsvogn med
fire Heste for. Det er netop denne Lyrik og denne arme
Tiltakketagen Per Sidenius slaas med hele sit Liv. I Modsætning til H.
C. Andersens Lykke Per-Roman, der som bekendt var
Historien om „et Flæb“, skulde Pontoppidans være Historien om et
Mandfolk, i Stedet for Naomi med Gazelleøjnene skulde træde
Jakobe med det kloge, forskende Blik.
Plankeværket mellem Kristne og Jøder genfindes i
Goldschmidts En Jøde, men her er det besat med Pigtraad, som
sønderslider den, der vil over det. Da Plankeværket rejses for
at værne Jacob Bendixen mod Drengenes Forfølgelse, sættes det
dybe Skel, han aldrig kommer over. Fra nu af gaar al hans
vemodige Længsel kun ud paa at komme over paa den anden
Side, og han har ikke som Per Sidenius, da ogsaa han staar
foran sit Plankeværk og stirrer ind i den idylliske Have, Ironien
til at redde sig ud af Klemmen med.
Hvis man et Øjeblik vil sammenstille disse tre Situationer,
hvor Christian, Jacob og Per føler Skellet mellem sig og de
andre romantisk, sørgmodigt og ironisk, vil man kunne lære en
hel Del Danmarkshistorie deraf.
Det er ganske ejendommeligt, at En Jøde i saa mange Aar
er blevet det klassiske og eneste Værk, i hvilket danske Læsere
kunde komme i intimere Forbindelse med Jødedommen. Thi
saaledes var Bogen ikke tænkt. Den er et rent Stemningsskrift, der
er ensidig, overdreven og usympatisk. Goldschmidt vidste det.
Ulykken stammer fra P. L. Møller, der hin Aften, da
Goldschmidt lod sig ophidse til at skildre sin egen Stilling mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
