Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Duncan kontra Bournonville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519 Duncan kontra Bournonville
saadan Musik, men endnu skønnere i Fru Prices Solo i „Livjægerne".
Tre Gange gentager Dansen den samme Melodi og hver Gang i et
hurtigere Tempo. Rytmen er markeret som det fineste Stakkato i et
Spil af Porcelænsklokker, og Danserindens smidige Fod følger den
med de delikateste Miniaturbevægelser i alle dens Forgreninger. Med
en flygtig Antydning af et overgivent Smil og med den fuldkomne
Sikkerheds lette og utvungne Koketteri pointerer hun ligesom
hoverende Melodien i sin gratiøse Leg, og i den fortryllende musikalske
Kavalkade, der som et Intermezzo indflettes mellem Hovedmoiiverne,
er hendes spinkle Legeme saa gennemsitret af Musikkens
Skalkagtighed, at det er som de spidse smaa Balsko dansede paa selve
Violinernes Toner.
Miss Duncan udtaler, at Balletdansens Bevægelser er sterile,
medens hendes rummer de forjættende Kim til Fremtidens Dans. Her turde
dog en lille Korrektur være paa sin Plads. Jeg vil ikke lægge nogen
Vægt paa, at hendes Bevægelser virker grænseløst monotone, men
kun fremhæve, at jeg med tre Aars Mellemrum har set hende danse
nøjagtig de samme Danse uden Antydning af en Udvikling. For at se,
hvad dette betyder, maa man paa et vilkaarligt Punkt af Bournonvilles
Liv vælge tre paa hinanden følgende Aar og saa prøve at blive klar
over, hvad han i dem har præsteret af nye Danse, og i hvilken Grad
hans Kunst er blevet modnet. Grunden til denne forbløffende Forskel
i Productiviteten er ikke svær at se. Bournonville havde, inden han
begyndte at komponere, gennemgaaet en enestaaende teknisk
Uddannelse ved selve Kunstdansens Arnested, men dette er kun
Baggrunden for hans Udvikling. Man maa ikke glemme, at ved Siden af hin
raffinerede Solo i „Livjægerne", der er en af de ædleste Frugter af
hans franske Skole, staar en Polka militaire, saa sund i sin Melodi og
saa heroisk i sin Bevægelse, at alle Miss Duncans græske Sværmerier
bliver den rene Feberkost ved Siden af den høje, Apolliniske Skønhed
i Bournonvilles Dans, og i den samme Ballet har han digtet et
Satyrspil som den store Sømandsreel, hvor alle Livets frodigste Safter i
skummende Skaaler bringes som et Offer til den tyrehornede Gud. Disse
betagende Danse, der er et Udslag af den mægtigste kunstneriske Potens,
er Bournonvilles personligste Indsats i den Kunst, der for ham var
la carriére la pius glorieuse. Og det er let at se, hvorfra han hentede
Kraften og Raamaterialet til Dansens Foryngelse. Fra Sevilla til Moskva,
fra Napoli til Hardanger udstrakte han sit Studiefelt, og det, han
studerede, var ikke fremmede Kunstneres i fremmede Former støbte
Værker, men det levende Menneskes uvilkaarlige Trang til rytmisk
Bevægelse. I den ukunstneriske Folkedans fandt han de friske Kilder, der
kunde fylde ny Vin paa hans gamle duftende Læderflasker, og paa den
lykkelige Vekselvirkning mellem Sundheden i den uskolede Dans og
Ballettens forædlede, men udpinte Teknik beror den eksempelløse
Frodighed i hans Kunst. Ogsaa Miss Duncans Reform var maaske blevet
mindre steril, hvis hun i Stedet for de græske Vaser og Statuer havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>