Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Efter Slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
Valgbetragtninger
demokratisk Politik i Danmark. Vi har set et fransk Demokrati
gennemføre Loven om Kirkens Adskillelse fra Staten, men hvilke
Ugerninger har ikke det samme franske Demokrati haft paa sin
Samvittighed. En saadan Svingning mellem op og ned bliver
næppe det danske Demokratis Fremtid. Det vil snarere blive
Jævnmaalets Demokrati, — aldrig de høje Kast mod Idealets
Stjerner, aldrig det dybe Fald mod Forbrydelsens Afgrund — de
almene, anerkendte, spidsborgerlige Standpunkters Demokrati,
svarende til den Centrums-Stilling, Valget har givet Reformpartiet.
To Træk kendetegner dette Valg. Der er stemt til Bunds.
Det er virkelig for Alvor dei umiddelbare Demokrati, der har
lagt sin Vilje for Dagen. 70,6 pCt. afgivne Stemmer af det
samlede Vælgertal, mon der er noget af de store Lande, der kan
opvise en saadan Valgdeltagelse? Og der er stemt efter Stand.
Hvis Folketinget var en Stænderforsamling, kunde Stemmerne
ikke været faldne synderligt anderledes. Bondestanden har stemt
for sig, Arbejderstanden for sig, Overklassen pius den højere
Mellemklasse for sig.
Thi paa dette Punkt har Valget bragt Klarhed. Der er ingen
Plads i den danske Politik for ideelle Standpunkter. En Politiker
maa have sit Rygstød hos en bestemt Samfundsklasse.
Naturligvis kan en Gruppe af den ene Klasse slaa sig sammen med en
anden Klasse. Paa den Maade har det radikale Parti ved
Valgforbund mellem visse Dele af Bondestanden og Arbejderstanden faaet
valgt en halv Snes Mænd. Tradition og Bladindflydelse i
Forbindelse med den personlige Autoritet, en Folketingsmand nyder
i sin Kreds, kan have gjort noget til at udviske Klasseforskellen
i enkelte Kredse, men de fleste Steder er det i Virkeligheden saa,
at Bønderne har stemt paa den radikale Mand som en
Bonderepræsentant, medens Arbejderne har regnet ham blandt deres
Talsmænd. Rimeligvis er der blandt Reformpartiets Vælgere en
Afskygning, maaske ogsaa en Modsætning mellem en radikalere
og moderatere Side. Men til Gengæld har dette Parti den Styrke,
at næsten alle dets Vælgere hører til Gaardmands- og
Hus-mandsklassen. Efter den Lære, dette Valg har givet, er derimod
Spaltningen inden for det radikale Partis Vælgere meget dybere,
fordi de tilhører to forskellige Stænder. Naar man betænker,
hvor skeptisk Socialdemokratiets Førere til Tider har udtalt sig om
Mænd som Zahle, Rørdam og Krabbe, og at baade Krabbe og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
