Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivar Berendsen: Finland under Statskupet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
Finland under Statskupet
rede; det politiske Arbejde havde ingen Plads bestemt for dem,
i Byernes Selvstyre tog de meget ringe Del, paa Landdagen
havde de ingen Særrepræsentanter (endsige da et helt Kammer
saadan som Bønderne); det var „Herrernes" politiske
Rettigheden, som truedes, „Herrernes" og Bøndernes Landdag, som
mistede sin Magt — at disse Bureaukrater og Adelsmænd og
Storbønder knugedes af Bobrikoflfe Jernhaand, hvad enten de
talte svensk eller finsk, kunde Proletariatet tage sig let — i
Finland siger man endnu Proletariatet, naar man taler om
Arbejderne. Sympatien for Fennomanien, i hvis Ledebaand man saa
længe var gaaet, holdt sig dog større end for de svensktalende,
som i høj Grad er Overklassens Mænd, og holdt tilbage fra
Mod-standslyst mod Russervælden, thi i Modstanden havde Svensken
et Hestehoved foran. Dertil kom, at den russiske Regerings
synlige, usminkede Opmuntring af Underklassen — Polen om igen —
gav Ro for Arbejderne til at styrke eller egentlig nyskabe en
organiseret Arbejderbevægelse. Uden den ringeste
Taknemligheds-følelse mod Russerne i den Anledning, med koldblodig Anvendelse
af Chansen toges Tiden i Agt: Fagforeningerne fik Styrke, Lønkrav,
Arbejdstidskrav, Strejker gjorde under hele Statskupstiden
uforstyrret deres arbejder-samlende Gerning. Politisk stod Arbejderne
Gevær ved Fod, mens Landdagene — Klasse- og
Stands-repræ-tation uden Sidestykke i det moderne Europa som de var — gjorde
sig hæderlige og heldige Anstrengelser for at følge med i den
sociale Reformering — det skal siges til Standslanddagens Ros i
dens Dødsstund.
Saa kom Værnepligtsukaserne, hvorved Indkaldelse til russisk
Krigstjeneste stilledes i Udsigt, hvad især Underklasserne vilde
faa at føie; Udskrivningerne begyndte. Deres Sprog var ikke til
at misforstaa. I pludselig Klarhed vandt den Begribelse Indpas
i Arbejdernes Tanke — andre Landes Arbejderpartier har maattet
vækkes af samme dyrekøbte Lære —, at politisk Virksomhed og
social Kamp ikke er to, men én Ting; at de mistede
Landdags-rettigheder betød andet end „Herrerne"s Magt over Underklassen,
bl. a. ogsaa Individets Tryghed og Byrdernes samfundstjenlige
Fordeling; at en Samfundsbygning ikke er et Korthus med
Herreblade og Styrvolter i Stueetagen, som en fremmed Vind vælter
omkuld uden Hensigt; at et selvstyrende Folk alene kan sikre
sine egne Samfundstilstande. Arbejderne tog ved Lære. Vi ser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
