Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
603 Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
eget, hvad Bogens Fremstilling mangler i livagtig
Anskuelighed.
Imidlertid kan det paa Forhaand synes haabløst at forsøge
at udfinde, i hvilke Bøger den unge Henrik Ibsen har faaet
sine stærkeste Indtryk af Nemesis-Motivet. En i den Grad
poetisk begavet, til med indesiddende og læselysten Gut har
selvfølgelig slugt en Mængde Fortællinger og vel ogsaa en god
Del Skuespil. Vi ved desuden næsten intet om Henrik Ibsens
Barndoms- og Ungdoms-Læsning. Hans Biograf, Henrik Jæger,
ved næsten ikke nogen anden Digter end Oehlenschläger at
nævne som Ibsens Læremester. Ogsaa Georg Brandes siger (i
en Artikel i „Verdens Gang"), at Ibsen begyndte som Elev af
Oehlenschläger.
Imidlertid kan det siges med Sikkerhed, at Ibsen i sit første
dramatiske Arbejde, „Catilina", langt mere er Elev af Schiller
end af Oehlenschläger. Dette er i Enkeltheder paavist af
Erhardt og Woerner, delvis ogsaa i min Biografi af Bjørnson.
Allerede i sin første Studie over Ibsen havde Georg Brandes,
om jeg ikke husker fejl, lagt Mærke til en vis Lighed mellem
Ibsens „Catilina" og „Røverne" af Schiller.
Da Ibsen skrev „Catilina", havde navnlig Schillers
revolutionære Ungdoms-Dramaer, „Die Räuber", „Fiesco" og „Don
Carlos" gjort et stærkt Indtryk paa ham. Men skønt
Nemesis-Motivet forekommer i disse Værker og Afsløringen af en
gammel Hemmelighed spiller en vis Rolle i al Fald i „Røverne",
er dette Motiv dog ikke saa stærkt fremtrædende hos Schiller,
at det kan antages, at Ibsen netop i hans Værker har hentet
sine første stærke Indtryk af hemmelig Skyld og sen, men
sikker Gengældelse. Ibsen kan desuden næppe have læst Schiller
i en saa tidlig Alder, at Indtrykkene kunde fæstne sig, som om
de var umiddelbare Livsindtryk.
Imidlertid har vi i vor egen ny-norske Litteratur en
Forfatter, som Ibsen vel maa antages at have læst noget af allerede
som Barn, fordi han var det nye Norges frodigste og mest
fængslende Fortæller og endnu i 1840-Aarene den hos os mest
læste af alle Novellister. Hos Mauritz Hansen, der allerede i
1815 som ganske ung Student havde begyndt at skrive
Romaner, og som fra 1819 af forsynede „Morgenbladets
Søndags-Nummer og senere andre udbredte Ugeblade som „Den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
