Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Ipsen: Imperialismens Historiker (John Seeley)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649 Imperialismens Historiker John Seeley
er ønskeligt, at en Politiker skulde vide. Det er godt, om han sidder
inde med den Kultur, der kendetegnede den ældre Skole af Statsmænd,
den litterære og klassiske Smag, der udmærker Politikere som Fox og
Canning. Paa samme Maade kan man sige om en Sagfører eller en
Præst, at det er et Pius i hans Karakterbog, hvis han er en Mand,
der besidder nogen litterær og videnskabelig Dannelse. Men det ene
afgørende for en Jurist er Lovkundskab, som det ene afgørende for en
Præst er Kendskab til Teologi, og saaledes vil jeg vove at sige, at det
ueftergivelige Vilkaar for en Politiker er Kendskab til Statsøkonomi
og Historie."
Seeley søger nu at bestemme Historiens Begreb, saaledes
som han opfatter den, skønt han udtaler at en saadan
Undersøgelse vilde føre ham for vidt. Han siger da, at han behandler
Historien uden at gøre nogen Forskel mellem Nutid og Fortid.
Der er en Mængde af Fortidens Tildragelser, som efter hans
Mening er uden historisk Betydning, og der er en Mangfoldighed
af Nutidsbegivenheder, som have historisk Betydning.
Videnskaben ordner Kendsgerningerne efter indre Lighed, ikke efter
Datoer eller Tidspunkter. Hvis Historien skulde befatte sig med
alt, hvad der er sket i Verden, vilde den ikke være en enkelt
Videnskab, men afgive det induktive Grundlag for alle
Videnskaber.
Det viser sig nu imidlertid, at en Række af betydelige
Statsmænd — saadanne som Walpole, Carteret, Cobden og Macaulay
— skønt de ingenlunde er uenige om Historiens Betydning, dog
nærer højst forskellige Anskuelser om, hvilken Maade der er den
rette at studere den paa. Seeley minder om Cobdens. og hans
Skoles stadige Vrængen ad de klassiske Studier. Denne Retning
har intet andet Maal for de historiske Kendsgerningers Betydning
end deres Nærhed ved vor egen Tid, medens den anden Retning
maaler de historiske Begivenheder ved deres indre Betydning
og Værdi; den ene Skole bekymrer sig saaledes kun om, hvad
der er moderne, hvorimod den anden ud fra den Betragtning,
at nogle af de mindeværdigste Ting hændte i fjærne Tider, er
tilbøjelig til at tilkende Oldtidens Historie Fortrinet. Hvis dette
virkelig var hele Modsætningen, siger Seeley, vilde han ikke
betænke sig paa at slutte sig til Forsvarerne af den gamle Historie.
Han indrømmer, at der er mere Belæring at høste hos Tukydid
end hos Froissart, og selv langt nyere Tider end dem, Froissart
har behandlet, synes ham ret værdiløse i Sammenligning med
Tilskueren 1906 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
