- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
790

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ussing: Successiv Retsreform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

790

Successiv Retsreform 790

desuden gjort til Virkelighed rundt omkring i andre Lande. Men
en gradvis Reform ved de ikke, hvad er; den skaber ingen
Forestillinger hos dem, den har de ikke nogensinde set. Det er
nødvendigt en Gang at udkaste et Billed af den, for at den
overhovedet kan faa Konkurrencemuligheder; og det er det, som
her skal forsøges. Det følger af sig selv, at den gradvise
Frem-trængen til Maalet kan føres ad forskellige Veje; men det gælder
om, at En vil devovere sig og begynde at vise Vej: saa vil der nok
komme andre bagefter og foreslaa andre og maaske bedre Veje.

Forinden der imidlertid gøres Forsøg paa at skitsere en
gradvis Retsreform, skal først paapeges dens mange Fordele fremfor
en radikal, altomvæltende Reform.

Den gradvise Reform er den mest demokratiske. Kun meget
faa Jurister kan overse Rækkevidden af den radikale Reforms
mange Paragraffer; og der er ikke en eneste Lægmand, der
kan. Naar Rigsdagen stemmer paa den radikale Reform, stemmer
den udelukkende paa Autoritet. Hverken Lovgiverne eller Folket
er i Virkeligheden med i Arbejdet. Derimod kan den successive
Reforms smaa Skridt baade overses og vurderes af de Lovgivere,
der vedtager dem, hvad dog maa kaldes en Fordel.

Den successive Reformeren er den sikreste. Al sund
Udvikling foregaar i Vækst, ikke i Spring. Det gælder overalt, men i
forhøjet Grad gælder det her, hvor det er af den største
Vigtighed, at Folket vokser og udvikler sig samtidig med Retsplejen.
Hvis vi pludselig fik en radikal Reform, vilde det hurtigt vise
sig, at Folket aldeles ikke stod Maal med den nye Retspleje.
Først og fremmest vilde det vise sig, at Dommerne og
Sagførerne ikke stod Maal med de større Fordringer, som
Retsre-formen vilde stille til dem. Men det samme vilde gælde om
Processens Parter, om Vidnerne, ja om de Tiltalte, de vil mangle
Udvikling og vise sig ganske desorienterede. Jeg vil ikke tale om
Publikum, der skulde iagttage, og Pressen, der skulde bedømme,
hvad der foregik, de vilde i lange Tider savne den rette Forstaaelse.

Den successive Reform er den, der økonomisk kan overses,
hvad den radikale Reform, trods dens mange Kalkuler, i
Virkeligheden ikke kan; og den bliver den billigste, fordi man ved
ethvert Skridt kan undersøge Situationen og efterse, hvor man
har været for flot og hvor der kan spares.

Endelig er den skridtvise Reform den mest gennemførlige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free