Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
883 To danske Sprogforskere
lige Udtale er altfor bundne til Sindsstemningen til at kunne
sætte sig fast som Normaludtale. Jespersen mener ganske vist,
at det er sket ved Ordet Jøsses for Jesus; men det kan være
meget tvivlsomt; Lysten til Forblommelse har her (som ved Grød
i Steden for Gud, fr. morbleu for mort de Dieu) spillet den
væsentligste Rolle. Under alle Omstændigheder er det yderst
sjældent, at Udtalen varigt paavirkes ad denne Vej; og det vil vel
altid dreje sig om isolerede Enkeltheder. Man har rigtignok ment
det modsatte. En tysk Sprogforsker (Meringer) skriver f. Eks.:
„Beobachten wir einen Aristokraten. Was drückt sein ganzes
Gehaben äus: Mir ist langweilig, ich weiss schon, kenne das
schon u. s. w.; ich möchte das die äh!-Stimmung nennen. Es
ist Mode, als Aristokrat so zu reden, kurz eine gewisse
Gemüts-stimmung nachzuahmen, wenn auch das Individuum ganz anderer
Art ist; man spielt eine Rolle, man eifert einem bestimmten Ideal
nach." Derefter kunde den københavnske Udtale af a være af
aristokratisk Oprindelse. For at slaa koldt Vand i Blodet paa
dem, for hvem dette maaske kunde være en Anbefaling for
Udtalen, skal jeg straks bemærke, at Blaserthed ikke blot dyrkes i
aristokratiske Kredse, men ogsaa i Bøllekredse, og efter den
sociale Udbredelse, den københavnske a-Udtale har, ligger det
dog vistnok nærmere at tænke paa Bøllerne end paa
Aristokraterne. Men hele Tankegangen forekommer mig at være
tvivlsom. At høre nogen som helst Sindsstemning ud af det
københavnske a vil ikke lykkes mig; en virkelig Følelsesudtale vilde
være langt mere udpræget. Det er vistnok ganske med Rette, at
Nyrop ikke tilskriver Moderetninger i Udtalen nogen væsentlig
Betydning.
Langt vigtigere er et andet Punkt. Det er ganske utvivlsomt,
at den Grad af Tydelighed, hvormed man udtaler Ordene,
afhænger af, hvor let eller vanskeligt man bliver forstaaet eller
misforstaaet. Ord som „Goddag", hvis Betydning er klar af hele
Situationen, kan derfor udtales meget skødesløst, omtrent som da’
med et Rudiment af et g foran d’et; hvad behager kan
reduceres til et lille venligt Bjæf; og saadanne .reducerede Former
kan sætte sig saa fast, at den oprindelige Form ganske glemmes.
Hvad der kun gaar ud over enkelte Situationsord, har imidlertid
kun ringe almen Betydning. Men det er Jespersens store
Fortjeneste at have henvist til, at lignende Grunde spiller en Rolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
