Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks Riges Historie
303
af fundamental Interesse uden at indlade sig paa de store
Spørgsmaal, som hans Tesis iøvrigt rejste, og som vi nu ventede klarede
i D.R.H. Men fraset nogle Enkeltheder, som den livlige Skildring
af Syvaarskrigen, er Mollerups Fremstilling en Ørken af Aandløshed.
Forfatteren fortæller, at „Universitetet havde en Glansperiode under
Frederik II. Det skyldtes baade den udmærkede Lærerstand og de
store Begunstigelser, som Universitetet, Studierne og de studerende
nød" — men om disse Lærere knap et Ord, og navnlig ikke et
Ord til virkelig Karakteristik. Hvilken Læser faar noget at vide
om Niels Hemmingsen, der kaldes „en af Danmarks største
Tænkere og Videnskabsmænd", og paa hvem der er ofret næsten
to Sider af de trivielleste Lærebogsudtryk? Eller om
Folkeviseinteressen, naar den eneste Karakteristik, der findes af de mange
Haandskriftsamlinger, er den, der om Karen Brahes siger, at
.den tæller 200 Viser og udmærker sig ved sin smukke Skrift".
Oplysningen er naturligvis ikke værdiløs; der kan jo være ment
dermed, at dens smukke Skrift er et Vidnesbyrd om Samlerskens
Omhu — men alligevel, egentlig oplysende for historiske Læsere
er denne Katalogbetegnelse ikke.
Men Hovedindvendingen mod Dr. Mollerups Skildring af
Tiden 1536—1588 gælder dog den fuldstændige Mangel paa
vejledende Vurdering af de politiske og navnlig økonomiske
Virkninger af den voldsomme Revolution i 1536, eller maaske
rettere sagt Mangelen paa Forklaring af hvorfor den ikke virkede
mere. Egentlig staar denne Revolution som et af de mest
forbløffende Eksempler, der kendes, paa tilsyneladende Kraftspild i
den historiske Udvikling.
Det faste Udgangspunkt er jo dette, at Kronen ved
Revolutionen, ved Inddragelsen af Kirkegodset, tredoblede sit Gods
(og ved den monarkiske Reform af Godsstyrelsen yderligere
øgedes Indtægterne). En læg Læser, der tænker paa, hvad
Inddragelsen af Kirke- og Emigrantgods i Frankrig under
Revolutionen betød eller den svenske Reduktion under Karl XI, spørger
med største Interesse, hvorledes denne Omvæltning, maaske den
største der kendes i historisk Tid, paa saa mystisk en Maade
er blevet til Luft. Hvor rigt rustet maatte ikke den
evangelisklutherske Kongemagt staa til at løse store Opgaver, til at
grundlægge en helt ny Samfundsorden? Naar har nogensinde en
tilsvarende Situation foreligget? fristes man til at spørge: alt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
