Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Anvendelsen af Cloakvand i Agerbruget - En videnskabelig Anvendelse af Aneroidbarometret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke dannet sig nogen bestemt Mening om, hvorvidt Raigræs er
det, som giver de bedste Resultater; han prøver forskjellige
Kjøkkenurter, Kornsorter, Kartofler, Runkelroer o. desl. Han
prøver ligeledes Jordbær, og disse have faaet første Præmie
ved en Priisæskning, som fandt Sted i London i 1868.
Maaskee vil Resultatet af Forsøgene dog blive, at man
udelukkende benytter Raigræs, hvormed man da feder Qvæg, som
kan afgive den nødvendige Staldgjødning til andre
Culturplanter. Engene ville saaledes blive et Mellemled mellem
Cloakvandet og de forskjellige Planter, som dyrkes paa Mark
og i Haver, og man har saaledes en Løsning, som paa
eengang vil berolige Folk med fine Fornemmelser og meget vel
vil passe ind i den sædvanlige Række af
Agerdyrkningsarbeider.
En Hovedbetingelse for den her beskrevne Benyttelse af
Cloakvandet til Engvanding er, at Cloakvandet indeholder alle
de menneskelige Excrementer, hvilket ogsaa vil være et
Fremskridt i sanitær Henseende, da Gruber og almindelige Priveter
ikke ere forenelige med strenge sanitære Fordringer.
Fremdeles maae Byerne have Ret til at expropriere de til
Engvandingen fornødne Strækninger for at kunne sikkre sig mod
de ellers ublue Fordringer, som ville stilles af vedkommende
Eiere.
I Paris skulde Systemet prøves paa Sletten Gennevilliers,
men Resultatet kan her næppe blive saa gunstigt, da den første
af de to omtalte Hovedbetingelser her mangler. (Bull. soc.
d’encouragement. Bd. 17, S. 233, April 1870).
A. T.
En videnskabelig Anvendelse af Aneroidbarometret.
Wüllerstorf har forelagt Videnskabernes Akademi
i Wien en Afhandling, hvori det godtgjøres, at der mellem
Aneroidet og Qviksøivbarometret finder den væsenlige Forskjel
Sted, at Aneroidet angiver Luftens Tryk uden selv at blive
paavirket af Tyngden, medens Qviksølvsøilen i et Barometer
forandrer sin Vægt paa samme Maade som den over samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
