Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Løgumkloster.
Naar tidligere Forfattere have fremhævet nogle „hemmelige og
mørke Munkegange“ oppe ved Hvælvingerne som den fornemste
Eiendommelighed ved denne Kirke, saa maae de derved udentvivl have sigtet
til de Gange, som er anlagte i Muurtykningen af den nordre
Korsfløi. Som det er antydet paa Grundplanen, fører her en Trappe
op over Forhallens Hvælving. Men i denne Høide fortsættes en kun
19 Tommer bred og lidt over 2 Alen høi Gang vandret imod Vest,
gaaende tværs igjennem det vestligste af Tværskibets nordlige, høie og
fmalle Vinduer, og den dreier derpaa om imod Syd igjennem Korsfløiens
vestlige Muur, saaledes at man derigjennem kommer ud paa
Hvælvingerne over Kirkens nordvestligste Kapel og over det nordlige
Sideskib. En lignende Gang har i samme Høide ført igjennem det østligste
af Korsfløiens nordlige Vinduer og derfra ind over de nordøstlige
Kapellers Hvælvinger; men denne er nu tilmuret. Hvorom Alting er,
saa er det kun en senere Tids Phantasi, der har sat disse Gange i
Forbindelse med Munkevæsenet. De have tværtimod blot det reent praktiske
Øiemed at aabne en Tilgang til de forskjellige Dele af Bygningen og
at give Leilighed til at fastgjøre Reb for Muurvogne o. s. v. ved
Reparåationer. De findes i mangfoldige gamle Kirker, maaskee meest i
saadanne, der skrive sig fra det 12te og 13de Aarhundrede.
Med Undtagelse af Chorets og Tværskibets ydre Sokkel, der er af
huggen Granit, samt 6 Kapitæler og Søilefødder af samme Materiale
i Forhallen foran den nordre Korsfløi, er Klosterkirken heeltigjennem
opført af store, velbrændte, røde Muursteen, i Gjennemsnit 104/2—107/4
Tom. lange, halv saa brede, og 31/1,—3? Tom. tykke. Alt gammelt
Muurværk er udført i den hvide, fortrinligt bindende, saakaldte
„Skilkalk,“ der brændes af Muslingskaller, hvilke Klosteret i Middelalderen
selv lod optage udenfor Ballum Marsk og opstable paa Kysten*), Dog
er det kun paa de mere skjulte Steder, at man faaer Muurværket selv
at see, eftersom hele Kirkens Ydre er bedækket med Cement, og dens
Indre er overhvidtet, dog tildeels med en Tilsætning af en rødlig Farve,
der blev anbragt ved sidste Nestauration, men som nu i det Mindste tager
sig meget uheldigt ud. Kirkens store Hvælvinger ere endvidere besatte med
forgyldte Stjeruer, der ere forfærdigede af Træ. — Saavel det anvendte
Materiale som den Orden, hvem Kirken tilhørte, maatte hver paa sin
Maade virke til, at dens Architektur i det Hele fik et fordringsløst
Grundpræg og saavel i de brede Buer og store Hvælvinger som i Mure
og Piller et gjennemgaaende Udtryk af solid Fasthed. Paa disse
Eiendømmeligheder beroer ogsaa den Virkning, som Kirkens Indre frem
bringer, og derved er det, at dette kemmer til at gjøre et i Forhold til
sin Størrelse **) mere end almindelig storartet Indtryk. Hertil bidrager
*) Da Klosterets Eiendomme i Ballum Marsk berte til det, som ved 23
eenskomsterne af 1298 og 1299 blev afstaaet til Bistoppen i Ribe, forat Klostere
kunde blive sritaget for at give „de tre Ugers Underholdning” til Bispen 06
hans Følge, forbeboldt dette sig udtrykteligt Opsamlingen af de Müúslingskaller,
som kaldtes „Sckille“ („Sbillæ“). Scriptores R. D. VIII. p. 108 og 214
*4) I danste Maal ere Kirkens vigtigste Dimensioner omtrent folgendø : 3re
Lengde 61 Alen; pdre L. 691/4 Al.; Tværstibets indre L. 45 Al., pdre L. 51 4
Midktgangens Brede 14—141/2 Al.; Sidegangenes Brede 6—61/2 Al.; Lr
únder de store Hvælvinger 29—30 Al Kirkens ydre Høide til det Øverste
Gavlkammene 40 Al; til det Øverste af Korset over Træspiret 65 Al.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
