Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Hen Sild.
udstykningen er fri og der findes kun enkelte større Jordbesiddere, men
en Mængde mindre; Jorderne drives tildeels af Fruentimmerne under
Meændenes Fraværelse paa Søen. Bygget fra Sild er bekjendt for sin
Godhed. Agerbruget staaer forøvrigt paa et temmeligt lavt Standpunct,
meget godt Hedeland ligger uopdyrket. Markfred holdes ikke.
Fælledsskabet er endnu ikke ophævet, navulig ikke hvad Englandet angaaer, og
ligesom et enkelt Stykke kan have flere Brugere der vexle aareviis (zur
Zahreszeit gehen), tør der overhovedet ikke slaaes noget Hø i Engene
førend den af Landfogden paa Sommerthinget den 29de Juni, efter
Bylagenes Forslag for enhver Engstrækning, dertil fastsatte Dag.
Tidligere Høbjergning straffes med Mulct. Huusfliden er ikke ubetydelig
og meget af den Uld, som Landets talrige Faar (Lam iberegnet c. 2906
producere, forarbeides om Vinteren af Konerne og Pigerne, og udgjør
en Hovederhvervskilde for den fattigere Befolkning (8000 Stk. uldne
Trøier aarlig, tidligere 10,000 Stk.) Den i de senere Aar i
Vesterland Sogn etablerede Søbadeanstalt, drager en Deel Fremmede til Øen
og giver Beboerne en ikke ubetydelig 3ndtægt; Badet søges fornemmelig
før sit rene, kraftige og saltholdige Vand og for det mægtige Bølgeslag
som Vesterhavet frembringer, idet det bryder sig mod Øens Forstrand.
Af Fugleæg samles i Klitterne en ikke ringe Mængde.
Sildringerne ere, som foranført, af frisisk Herkomst, dog med endeel
Indblanding fra Naboamterne i 3ylland og Slesvig. Det almindelige
Folkesprog er frisisk, paa Listland er Folkefproget dansk. Det antages
almindeligt, at det nordfrisiske Sprog finder sit bedste Udtryk paa Sild,
ligesom det af alle Forfattere bevidnes, at paa denne Nordfrislands
bøieste Deel har Ætten med dens Dyder og Lyder renest vedligeholdt
sig. Den gamle Folkedragt er dog her tidligere end andetsteds fraveget
og er nu næsten sporløs forsvunden.
Landskabet Sild er i jurisdictionel Henseende underlagt en
Landfoged, der tillige er Huusfoged og Oppebørselsembedsmand. Landskabet
hører under Tønder Physicatdistrict (Tønder), men har sin egen
Landskabslæge. En Strand- og Digeinspecteur forestaaer Klitarbeiderne. Ved
Toldvæsenet er ansat en Toldoppebørselscontrolleur (Told- og
Skibsafgifterne udgjorde i 1861: 5040 Rd. , i 1860: 3500 Rd., i 1859:
4752 Rd.), og en Toldassistent. Da Indvaanerne i Fredstid ere
fritagne for Værnepligt, finder ingen Lægdsinddeling Sted; kun i Krigstid
udskrives de fra Communen til Søtjenesten. Sild repræsenteres i alle
communale Anliggender af „de Landsbefuldmægtigedes Collegium.“ Dette
bestaaer af 9 Medlemmer, nemlig 3 for Morsum Sogn, 5 for Keitum
Sogn og 1 for Vesterland Sogn med Rantum. Balgberettiget og
valgbar er enhver myndig Mand af uplettet Rygte, der er bosiddende
i det vedkommende District og yde Bidrag til dettes Communalbyrder.
Blandt de Tre, der have de fleste Stemmer vælger Tønder Amthuus. Valget
er for Livstid. Med Hensyn til engere Commüneforhold er Landskabet deelt
ind og hildes til Slutningen i Rusen. Fangetiden er fra September Maaneds
Begyüdelse og indtil Frosten indtræder, samt ea kort Tid om Foraaret. En
Køie kan aarlig give 20—25,000 Ænder, fornemmelig de smaa Krikænder. De
fangede Ænder koges for største Delen og nedlægges i Suurt samt forsendes
rundt omkriug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
