Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og over Far og Mor — da var Fyret noget mere
for dem end den gode Ven og Fortrolige fra
Solskinsdagene.
Naar de sad i Stuen om Vinteraftenerne og hørte
Stormen hyle i Skorstenen og jage med Bulder og
Brag nedigjennem de trange Smug mellem Husene
langs Havnen* kunde denne Angst snige sig over
dem. Selv ikke Lampen som brændte saa fredelig
og Moderen, der strikkede saa ivrig at Staalpindeme
klirrede kunde berolige dem, — ikke engang
Rasman, som sad i Skjorteærmer og læste
»Vestlands-posten« og røgte karvet Skraatobak, saa det sved
dem i Halsen.
De flyttede sig urolig paa Bænken henne ved
Ovnen, hvor de havde sin faste Plads og syntes at
Stilheden i Stuen efterhaanden blev saa fuld af
Spænding, at det ikke længer var til at holde ud;
og naar et kvast Stormkast fik hele Huset til at
ryste, saa Rasman løftede Hovedet fra Avisen og
lyttede, gled de to Smaa stille ned fra Ovnsbænken
og gik hen til Vinduet, hvor de stak Hovedet
under Rullegardinet og gned Duggen af Ruden og
kikkede op efter Fyret. Og med Andagt saa de det
hvide Lys springe frem af Mørket og rolig sende
sine mægtige Straaler tværs igjennem Stormen og
Regnet og Natten.
Længe kunde de staa der, medens Fyret
langsomt og regelmæssig aabnede og lukkede sit store
.Øie; og denne uforstyrrelige Ro midt i Virvaret —
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
