- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
236

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

236

Anna Karénin

sin egen Skyld, for at se godt ud og behage andre, men jo ældre
hun blev, desto ubehageligere fandt hun det at gøre noget for sit
Ydre; det forekom hende, at hun blev styggere derved. Men i
Dag havde hun for ikke at blive stillet alt for meget i Skygge af
sine Børn og for ikke at ødelægge Totalindtrykket, naar hun viste
sig sammen med dem, anvendt megen Flid paa sin Paaklædning
og var gaaet bort fra Spejlet fornøjet med sig selv.

Skønt der ikke var andre end Bønder og Husets Tjenestefolk
i Kirken, følte hun sig dog stolt over den Beundring, hvormed
alles Øjne fæstede sig paa Børnene, da de traadte ind i Kirken.
Men de saa’ ogsaa nydelige ud og opførte sig saa pænt, at det
var en ren Fornøjelse. Alescha stod rigtignok lidt urolig, idet han
hele Tiden gjorde forgæves Anstrengelser for at komme til at se,
hvorledes hans korte Jakke sad bagtil; men hun fandt, at det
klædte ham sødt. Tanja bildte sig ind, at hun var voksen, og
holdt Øje med sine yngre Søskende. Men Lili var ikke til at
holde ud. Hendes naive Forbavselse over alt var henrivende, og
det var næsten umuligt at lade være at smile, da hun efter at
have modtaget Nadveren sagde: ,,Please some more!"

Da Børnene kom hjem, var de saa opfyldte af Indtrykket af
den højtidelige Handling, at de var artigere og mere stille end
ellers. Alt gik ogsaa godt lige til Frokosten. Men midt under
denne gav Grischa sig til at fløjte og vilde ikke engang lystre
Miss Hull, da hun forbød ham det. Som Straf fik han intet af
Kagen. Dolly følte, at hun nok skulde have ordnet Sagen paa en
anden Maade, hvis hun havde været til Stede, men ikke desto
mindre godkendte hun Straffen for at støtte Miss Hulls Autoritet.
Denne lille Begivenhed gjorde et Skaar i den almindelige Glæde.

Grischa græd og paastod, at Nikolaj, der ingen Straf havde
faaet, ogsaa havde fløjtet: Han brød sig ikke noget om Kagen,
sagde han, den kunde han godt undvære, men han græd blot
over, at man havde behandlet ham saa uretfærdigt. Dolly fandt,
at det var en kedelig Historie, og efter at have talt med Miss Hull
besluttede hun at gaa hen og trøste ham.

Da hun kom ind i Salen, hvorhen han var bleven forvist,
mødte der hende et Syn, som fyldte hendes Hjerte med Glæde
og hendes Øjne med Taarer. Den lille Synder såd i en Vindues-
karm, og ved Siden af ham stod Tanja med en Tallerken Kager i
Haanden. Under Paaskud af at ville dele med sine Dukker var
hun gaaet ind til Broderen med sin Portion. Han græd og spiste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free