Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 291
Men nu skal du da heller ikke paa Farten med ham mere.
Han kommer vel ikke tilbage igen?"
»Nej, Gud være lovet! Du kan ikke tænke dig, hvor skræk-
kelig denne Uge har været for mig."
»Saa? Du har jo ikke levet en Smule anderledes end I Ung-
karle plejer det," svarede hun, idet hun rynkede Brynene; og
uden at se paa ham begyndte hun at trække Naalen ud af et
Hækletøj, som laa foran hende paa Bordet.
»Men du véd jo godt, at jeg for længe siden har opgivet mit
glade Ungkarleliv," svarede han forbavset over det mørke Ud-
tryk i hendes Ansigt og gørende sig Umage for at gætte, hvad
Grunden kunde være dertil. — ,Jeg forsikrer dig for," vedblev
han, at jeg i hele denne Uge har set mit tidligere Liv som i et
Spejl; og du kan tro, at det ikke var smigrende for mig."
Hun holdt Arbejdet i Haanden uden at hækle og betragtede
ham med et opmærksomt, men ikke synderlig velvilligt Blik.
,I Morges var Lise hos mig — hun tør dog nok komme til
mig endnu, skønt Lydia Ivanovna har lyst mig i Band — og for-
talte mig om den atheniensiske Fest, du fejrede forleden Nat
sammen med Prinsen. Fy, hvor afskyeligt !"
»Men du afbryder mig. Jeg vilde have fortalt dig, at Prinsen..."
»Var det den Therese, du har kendt i gamle Dage, som var
Festens Gudinde ?"
»Jeg vilde have fortalt dig," begyndte han igen.
»Hvor i er afskyelige, I Mænd! Hvor kan du tro, at en
Kvinde kan glemme sligt?" sagde hun, idet hun blev hidsigere
og hidsigere og derved røbede Grunden til sin Vrede. ,,Aldrig
vil jeg glemme det Indblik, jeg saaledes har faaet i dit Liv! Jeg
véd jo ikke andet om det, end hvad du selv har fortalt mig. Og
hvor véd jeg, om du har talt Sandhed ?"
»Anna, du fornærmer mig. Har du da ikke Tillid til mig?
Har jeg ikke sagt dig, at jeg ikke har en eneste skjult Tanke
for dig?"
»Jo, jo,” svarede hun og gjorde sig Umage for at jage sin
Skinsyge paa Flugt. ,,Aa, men du skulde vide, hvor jeg lider.
Jeg trør dig, jeg tror dig! — Men hvad var det, du vilde have
fortalt mig?"
Han kunde nu ikke komme paa, hvad det var. — Disse An-
fald af Skinsyge, som i den sidste Tid indfandt sig hyppigere og
hyppigere hos hende, var hans Skræk, og skønt han søgte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
