Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Anna Karénin
,Aa, bliv lidt. Der er noget, jeg længe har villet spørge Dem
om," bad han, idet han satte sig ved Siden af hende og saa’ hende
lige ind i hendes venlige Øjne, der sendte ham et lidt ængsteligt
Blik.
»Ja, spørg kun,” svarede hun.
»Kan De tyde dette?" spurgte han, idet han tog Kridtet og
skrev Begyndelsesbogstaverne til Ordene i følgende Sætning:
,»Da De svarede mig: det kan ikke ske, mente De da dengang,
eller aldrig ?"
Det var næppe tænkeligt, at hun skulde kunne gætte denne
lange, indviklede Sætning, men han sad alligevel og saa” paa
hende med en Mine, som om hans Liv afhang af, at hun gæt-
tede den.
Hun saa’ alvorligt paa ham, støttede Panden tankefuldt mod
Haanden og begyndte at studere Bogstaverne. En Gang imellem
sendte hun ham et spørgende Blik, som om hun vilde sige: ,Gæt-
ter jeg ikke rigtigt?"
»Jeg har forstaaet det,” sagde hun endelig rødmende,
,Hvad betyder det Bogstav?" spurgte han pegende paa a’et.
,Det betyder aldrig,” svarede hun. ,,Men det var ikke min
Mening."
Han slettede hurtigt det skrevne ud, rejste sig og gav hende
Kridtet. Hun skrev: ,D. k. j. i. s. a.”
Da Dolly kom ind og fik Øje paa de to Skikkelser ved Spille-
bordet, glemte hun rent den Sorg, som Samtalen med Karénin
havde forvoldt hende. Kitty sad med Kridtet i Haanden og saa"
op mod Ljevin med et ængsteligt og lykkeligt Blik, og han stod
bøjet over hende og betragtede hende og Bordet med straalende
Øjne. Pludselig smilede han glad; han havde forstaaet, at der
stod: ,Dengang kunde jeg ikke svare anderledes.”
,Det var altsaa kun dengang,” sagde han og saa’ ængsteligt
og spørgende paa hende.
»Ja," svarede hendes Smil.
»Og .… og nu?" spurgte han.
»Ja, læs. — Det, jeg nu skriver, er mit Hjertes inderligste
Ønske," hviskede hun og skrev Begyndelsesbogstaverne til:
»Glem og tilgiv!”
Han skrev paa samme Maade, med en Haand, der dirrede saa
stærkt af Bevægelse, at Kridtet brødes i Stykker: ,Jeg har intet
at glemme eller tilgive. Jeg har aldrig ophørt at elske Dem.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
