Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin SÅ)
»Er det sandt, at Fru Karénin er her?"
»Ja, vist er hun det — ikke her i Vinterpaladset, men i St.
Petersborg. Jeg mødte hende paa Gaden i Gaar; hun gik med
Alexej Vronskij, bras dessus bras dessous.”
»C’est un homme qui n’a pas .…”" begyndte Kammerherren,
men standsede pludselig og bukkede ærbødigt for en af Stor-
fyrsterne, som i det samme kom forbi.
Karénin, der nu havde forladt sin Plads i Vinduesfordyb-
ningen, saa” sig adspredt om i Trængselen og gik hen mod Dø-
ren i Haab om at træffe Grevinde Lydia i det næste Værelse.
»Ih, se der har vi jo Alexej Alexandrovitsch," sagde den gam-
le Herre, idet han blinkede ondskabsfuldt hen til Karénin. — ,Jeg
har jo slet ikke gratuleret Dem endnu," tilføjede han og pegede
paa det røde Baand, som den anden bar over Skulderen.
»Jeg takker Dem," svarede Karénin koldt. ,,Ja, det er i Sand-
hed en smuk Dag for mig."
Han vidste godt, at alle disse Mennesker lo af ham, men det
var ham ligegyldigt, for han havde aldrig ventet sig andet end
Fjendskab af dem, og han var efterhaanden vant til denne Spot
og Haan.
Endelig opdagede han Grevinde Lydia, hvis smukke, tanke-
fulde Øjne vinkede ham hen til sig. Han nærmede sig hende
smilende, og medens han passerede alle disse haanlige Blikke,
følte han sig draget til hende som Planten til Lyset.
»Jeg gratulerer Dem," sagde hun fæstende sit Blik paa
Baandet.
Han trak paa Skulderen og kneb Øjnene halvt i for at be-
tyde hende, at den Slags Udmærkelser ikke mere havde Værd
for ham. Men hun vidste godt, at intet kunde glæde ham mere
end dette, selv om han aldrig vilde tilstaa det.
»Hvorledes har vor Engel det?" spurgte Grevinden. — Hun
mente Seroscha.
»Ja, jeg kan desværre ikke sige, at jeg er rigtig fornøjet med
ham," svarede Karénin, idet han trak Øjenbrynene i Vejret.
»Sitnikov" — det var den Pædagog, til hvis Varetægt Drengen
nu var betroet — ,er heller ikke tilfreds med ham. De véd, at
jeg før har sagt Dem, at Seroscha stiller sig noget køligt overfor
alt det, som ellers plejer at fængsle og røre ikke alene os voksne,
men ogsaa Barnesjælen.” — Og Karénin var nu inde paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
