Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Anna Karénin
vi med simplere Sager som Drengene her. Saadan er det ogsaa
gaaet Kitty. Da hun ikke kunde faa Vronskij, tog hun Ljevin.
Og nu hader og misunder hun mig. Alle hader vi jo hinanden:
Kitty hader mig, og jeg hader hende." — ,Tjutkin: Coiffeur!"
læste hun. ,Je me fais coiffer par Tjutkin," sagde hun højt. Hvor
det lød komisk det russiske ,,Tjutkin" sammen med det franske
»Coiffer". — Den Mundfuld vil jeg dog glæde ham med, naar
han kommer hjem," tænkte hun og trak paa Smilebaandet, men i
samme Øjeblik gik det op for hende, at hun i Fremtiden hverken
havde ham eller nogen anden at fortælle sine morsomme Indfald
til. Naa, det faar være," trøstede hun sig saa. ,,Der er heller
ikke noget morsomt til i denne Verden; alt er gyselig kedeligt.
— Nu ringer det til Aftenmesse. Se Købmanden derhenne, hvor
omhyggeligt han gør Korsets Tegn; han tror nok, at det er det,
hans Sjæls Frelse er afhængig af. Hvad skal dog alle disse Kir-
ker, al denne Klokkeringning og al den anden Løgn til? Det er jo
kun et Skalkeskjul! Alle har vi Lyst til at rive Øjnene ud paa hin-
anden. Alle siger vi som Jaschvin: De andre vil trække Skjorten
af mig, hvorfor skulde jeg saa ikke gøre Gengæld!"
Hun fordybede sig i den Grad i disse Tanker, at hun fuld-
stændig glemte sin fortvivlede Stilling, og det var først, da Vog-
nen holdt uden for Hotellets Port, og Svejtseren kom hende i
Møde, at hun huskede Brevet og Telegrammet, som hun havde
sendt af Sted.
»Er der kommet Svar?" spurgte hun Svejtseren, da han aab-
nede Døren til Vestibulen.
»Nu skal jeg se ad," svarede han, gik ind i sit Aflukke, ledte
lidt paa Pulten og kom derpaa tilbage med et Telegram.
Hun sønderrev Konvolutten og læste:
»Jeg kan ikke komme før Kl. 9.
Vronskij."
»Og Mikhail, som jeg sendte af Sted med Brevet, er han end-
nu ikke kommen tilbage?"
»Nej," svarede Svejtseren.
»Ja, saa véd jeg nok, hvad jeg har at gøre," sagde hun til sig
selv; og opfyldt af Had og hævngerrige Følelser ilede hun
op ad Trappen. ,Jeg vil tage ud til ham og sige ham alt, inden
jeg forlader ham for bestandig," besluttede hun. — ,,Aldrig har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
