- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol, Soldaterliv i Kavkasus. Albert, Kosakkerne : Novelle fra Kavkasus, Udvalgte Fortællinger /
116

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 Albert

men hun smilede blot og førte ham videre. Da han kom udenfor,
mødte hans Øje Maanens blanke Skive, der afspejlede sig i Havet,
og saa stærk var dens Glans, at Maane og Vand løb ud i ét. Han
kastede sig ud med hende i de maanebelyste Bølger og følte en
usigelig Lykke ved at holde hende i sine Arme. ,Drømmer jeg
ikke?" spurgte han sig selv. Men nej, det var Virkelighed, eller
rettere talt, det var mere endnu — det var baade Drøm og Vir-
kelighed. Han følte dog, at den overjordiske Lykke, som han
fornam i dette Øjeblik, allerede stod i Begreb med at flygte for
aldrig mere at vende tilbage. ,Hvorfor græder jeg?" spurgte han
hende. Hun svarede ikke og saa” bedrøvet paa ham. ,,Vil du ogsaa
elske mig, naar jeg vender tilbage til Livet?" hviskede han. Hun
tav stadig og stirrede ud for sig. ,Aa, det er skrækkeligt! Hvor-
ledes skal jeg dog forklare hende, at jeg er levende?" tænkte
han med Rædsel. ,Aa Gud, aa Gud! Jeg er levende!" støn-
nede han.

Han er den lykkeligste og den bedste!" . hviskede Stemmen
atter ind i hans Øre, men denne Gang gjorde disse Ord ingen
Virkning paa ham, for der var noget, der tyngede hans Bryst saa
stærkt, at han ikke kunde tænke paa andet. Om det var Maanen,
Vandet, hendes Omfavnelse eller hans egne Tanker, der tog
Vejret fra ham, vidste han ikke, han følte kun at det hele snart
var forbi, og at han ikke vilde faa Tid til at sige hende alt, hvad
han ønskede.

Døren gik op, og en Herre, der vilde gaa, var lige ved at
falde over Albert, som laa paa Tærskelen. Han skyndte sig tilbage
og fik Husets Frue ud.

,Aa, det er naturligvis denne Albert, der er paa Spil igen,”
sagde hun ærgerligt. — ,,Annuschka, se at faa ham bragt ind!"

,»Jeg er levende, siger jeg, hvorfor vil I saa begrave mig?"
hviskede Albert i Vildelse, medens de bar ham indenfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:24:12 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/3/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free