Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
egne Gaarde og til sit eget private Brug. Landet fik saaledes
tre Slags Kirker af indbyrdes forskjellig Rang: de ældste og
fornemste, Fylkes- eller Hovedkirkerne, der vare byggede af
Kongerne, og til hvis Underholdning der var lagt Gods af
Kronens Ejendome; Heredskirkerne, som vistnok fordetmeste ere
blevne byggede af Bønderne i hvert Hered; endelig
Høgendes-kirkerne eller de rent private Kapeller. Til disse tre Slags
Kirker svarede nu ogsaa tre Klasser af Prester: Fylkespresterne,
som beskikkedes af Kongen1 og havde sit Underhold af det af
Kongedømet skjænkede Jordegods, og hvem der desuden var
tillagt en engang for alle bestemt aarlig Udredsel af Bønderne i deres
Sogne; Heredspresterne, hvem det tilhørte vedkommende Hereds
Bønder at vælge, og som ogsaa i Hensyn paa sit Underhold
vare henviste til en Overenskomst med disse;2 endelig
Høgen-despresterne, der ansattes og lønnedes af de private Kirkeejere
eller at de Fylkes- og Heredsprester, for hvilke de vikarierede.
— Det øverste Opsyn med Kirken og Geistligheden var
overdraget til Biskopperne; men disse vare fra først af og vedbleve
længe at være blotte Missionsbiskopper (lyöbiskupar), uden no-
1 Sverres Stridsskrift mod Geistligheden, Anhang til Christiania-Udg. af
Kongespejlet, S. 186; Sverres Saga (Ungers Udg.), Cap. 109. —Jvfr Keyser,
Kirke-hist. I. S. 118 og 224; Zorn, Staat und Kir elie in Norwegen bis zum Schluss
des 13tes Jahrh. (München 1875), S. 61—63.
2 I den ældste bevarede Kristentet, den vikske eller
Borgarthings-Kristenretten (fra 2den Fjerdedel af det 12te Aarh. efter K. Maurer, Iloltzendorffs
Jur. Encyclopædie, I.), heder det endnu: „Nu skulu bændr rada preste
till heraz kirkiu sinnar oc hava j)oen er l)æir uilia," (Æ. B C. Cap
12), og oprindelig har utvivlsomt det samme Forhold fundet Sted over
hele Landet, at nemlig Almuerne selv indsatte Prester ved de af dem
byggede Kirker, ligesom Kongerne ved de af dem opførte. Jvfr. Zorn, l. c.
S. 63 — 69. — Naar A. D. Jørgensen, Ben nordiske Kirkes Grundlæggelse, S
254—55, finder et Bevis for, at Viken er bleven kristnet fra Danmark og
ikke, som det øvrige Norge, fra England og ved de to Olafer, i den vikske
Kristenrets Bestemmelser om, at Bønderne selv skulde sætte Prester tij
sine Kirker, idet denne Bestemmelse, der stemmer overens med Forholdene
i Danmark, skulde afvige fra hvad der fra den ældste Tid var Regel i det
øvrige Norge, og til Bevis for dette sidste anfører GulathingsIovens
Cap. 15, hvor det heder, ,,at Kong Olav lovede Biskop Grimkell paa Moster
Thing, atBisp skulde raade for Kirkerne og sætte til Prest hvem han vilde"
— da kan herimod, foruden andet, indvendes, at det ikke heder saa i
GulathingsIovens Cap. 15. Der staar: ,,Nu er J)at |)vi nest, at biscop
vårr scal kirkium raöa, sem Olafr hinn helgi satti Grimkeli biscope a Mon.
strar pingi oc sva sem vér uurdum a satter sidan; biscop vårr scal nu presta
til kirkna alira setia" o. s. v. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
