Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
gamle Arvefølge havde de sterkeste Sympathier for sig og han
selv de fleste Fiender, er det ligefrem utænkeligt, at ikke det
samme skulde være skeet i Viken og paa Oplandene, hvor
saagodtsom alt Folket var ham fuldkommen hengivent. Vi tør
altsaa gaa ud fra som nogenlunde sikkert, at den «store Brøst»,
som man har troet at finde ved Erlings og Erkebiskop Eysteins
Foretagende, i Virkeligheden aldeles ikke har existeret, — at
de nye Regler for Thronsukeessionen ere blevne lovformelig
vedtagne af det hele Folk og anerkjendte som Grundlag for Rigets
fremtidige Statsret.
Disse Regler lagde, som vi have seet, en stor Magt i
Biskoppernes Haand, hvorved de syntes at skulle blive satte istand til
at gjennemføre de hierarkiske Krav om Kirkens
Uafhængighed af Staten og Geistlighedens standsmæssige Udsondring fra
det øvrige Folk, og aabnede samtidig ogsaa for de verdslige
Stormænd en Lejlighed til at optræde i Fællesskab og gribe
ind i Rigsstyrelsen, som, ved tilbørlig at udnyttes, maatte kunne
hæve dem til at blive en virkelig Statskorporation. Det gamle
Fylkesaristokratis livskraftigste Elementer havde, som i det
Foregaaende paavist, allerede længe tenderet mod et saadant
Maal; eftersom det oprindelige Grundlag for deres Magt svigtede,
havde de sluttet sig nærmere om Kongedømet og søgt at bøde
paa, hvad de tabte som Repræsentanter for den lokale
Selvstyrelse, ved at tilegne sig Del i den centrale Statsmyndighed, og
for denne Stræben syntes der nu at være vundet et fast
Støttepunkt. Det var nu bleven sat i Loven, at Repræsentanterne for
de højbyrdige Ætter, Lendermænd og Hirdmænd, selvnævnt skulde
møde for at raadslaa med Kirkens Formænd, hver Gang en
Konge var død, og der var indrømmet dem et Slags Valgret
ligeoverfor Thronarvingerne. Heraf kunde Aristokratiet benytte
sig til at foreskrive den nye Konge sine Vilkaar, til at
organisere sin Myndighed og hævde sig en varig Plads som en med
Kongedømet sideordnet selvstændig Repræsentation for Staten.
Med andre Ord: den nye Statsret syntes at skulle føre til
Dannelsen af virkelige Rigsstænder, der beherskede det øvrige
Samfund, over hvilket de stilledes som en ny højere Etage, —
en Stænderstat over Stammerne, i hvis Spidse Kongen stod, men
hvor den egentlige Souverænetet hvilede hos Adel og Geistlighed,
der igjen kunde benytte sin politiske Magt til at udvide og
befæste sit sociale Herrevelde. En slig Udvikling har ikke meget
tiltalende ved sig for vor Tids Følelser; men den var europæisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
