- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
136

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

det heder, «lejede af Kongen, for at enhver skulde kunne bringe
sin Sag til Endskab efter den hellige Olafs Lovgivniug og
Lagmændenes Kjendelser», og det var paa hans Vegne de optraadte,
— i Egenskab af hans Tjenere eller Repræsentanter for hans
Myndighed. Det synes vel, som at der fra først af ikke blev
tillagt deres Orskurder nogen egentlig forbindende Kraft; der
skete altsaa ved Lagmandsembedernes Oprettelse intet ligefremt
Overgreb eller Indgreb i den bestaaende Forfatning fra
Kongedømets Side; en virkelig Dom med fuld Retsvirkning skulde
fremdeles alene kunne afsiges af de sedvanlige Retterthing,
medens Lagmandens Opgave indskrænkede sig til at give dem,
der henvendte sig til ham, Underretning om, hvad der var Lov
i hvert enkelt Tilfælde (segja lög), eller at optræde som
Mægter eller Voldgiftsmand, naar de stridende Parter enedes om
heller ad denne Vej at faa sin Sag afgjort end at lade den
paadøme til Thinge; men det fulgte af sig selv, at en
Underretning om, hvad der var Lov, eller en Kjendelse givet af de
lovkyndigste Mænd, som dertil støttedes ved den kongelige
Autoritet, i de allerfleste Tilfælde virkelig blev respekteret, som
om det havde været en Dom, og det varede da heller ikke længe,
inden den af Lagmændene øvede Retspleje ogsaa i Formen kunde
hæves udover den halvt private eller frivillige Karakter, som
den fra først af havde. Kongedømet tilegnede sig saaledes, med
et Slag og alligevel uden noget voldsomt Brud paa Forfatningen,
en vidtstrakt dømende Myndighed. En saadan havde det
vistnok allerede forud faktisk øvet, forsaavidt som det jævnlig havde
hændt, at Retstrætter bleve henskudte under Kongernes
Afgjørelse; men dels havde denne deres Virksomhed som Domere
eller Forligsmæglere havt en rent privat Karakter, dels havde
den nødvendigvis maattet være indskrænket inden et snævert
Omraade, saalænge den kun udgik fra dem selv personlig. Først
ved at øves af en Række af Embedsmænd, til hvem Enhver let
kunde faa Adgang, og som specielt vare uddannede og lønnede
for at «skifte Ret» mellem Folk, kunde den komme til at gribe
om sig og faa Betydning i statsretlig Henseende. Kongen
optraadte gjennem denne nye Klasse af Tjenestemænd paa en
iøjnefaldende Maade som Lovens og Retferdighedens
Haand-hæver og de Svageres selvskrevne Beskytter ligeoverfor den
Rige eller Mægtige. Det var selvfølgelig Smaabønder og Folk
i ringe Kaar, som fremfor andre maatte tænkes at ville ty til
Lagmandens Vejledning eller søge en Støtte i de af ham af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free