Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
var hævet over enhver Tvivl, og de nye og bedre Regler for
Thronfølgen, som vare beregnede paa at støtte Magnus
Erlingssøns Kongedøme, og hvori hans Parti kunde siges at have opstillet
sit politiske Program, var i alle Tilfælde skudt tilside. Der
var ikke længer Tale om Førstefødselsret eller om uegte
Sønners Udelukkelse eller om Prøvelse af Kongsemnets Verdighed
ved et Udvalg af Rigets bedste Mænd, — alle disse Principer,
der stemte saa godt baade med Landets sande Tarv og den
fremadskridende Oplysning og med de aristokratisk-hierarkiske
Standsinteresser, og som syntes at skulle give det Parti, der fra
først af havde opstillet dem, en saa bred og sikker Grund
at staa paa. Sverres nye Modstandere havde ingen anden eller
bedre eller mere utvivlsom Adkomst til Thronen end den, han
selv kunde paaberaabe sig; det hele syntes kun en Strid om
Personer, hvorved Fordelen ubetinget maatte være paa dens
Side, der allerede var i faktisk Besiddelse af Magten. Disse
Opstandsforsøg udgik fra Mænd, der tilhørte de gamle Storætter;
det var Aristokratiets Had eller Hevnfølelse ligeoverfor Sverre,
der gav sig Luft gjennem dem; ogsaa Hierarkiets ledende Mænd
have, som man ser, havt sin Finger med i Spillet1 ; men
Kuvlun-gerne, Varbelgerne og Øjskeggerne stillede ikke nogen almen
og aabent udtalt Interesse i Forgrunden; de rejste ingen Fane,
hvorom Aristokrati og Hierarki kunde samle sig. Deres Flokke
opløste sig ogsaa ligesaa hurtigt, som de havde dannet sig, og deres
Ferd ligeoverfor fredelige Bønder og Bymænd var tildels en
saadan, at Sverre ønskedes velkommen der, hvor hans Navn
forud kun blev nævnt med Forbandelser.2
Langt mere omfattende og varig blev den sidste i Rækken
af disse Opstande, og denne Gang syntes ogsaa Rejsningen at
have en virkelig principiel Karakter. Kuvlungernes,
Varbelger-nes og Øjskeggernes Foretagender havde mest havt Udseende af
Privatfejder mellem Sverre og enkelte misfornøjede eller
hevngjerrige Høvdinger; Baglerne derimod kunde siges at optage
Traaden der, hvor Heklungerne (Magnus Erlingssøns Parti) havde
«luppet den, og optraadte fra først af som Forkjæmpere for en
1 Erkebiskop Eysteins nærmeste Frænder vare med blandt Kuvlungernes
Høvdinger (jvfr. Munch, N. F. II, III. S. 198, 105); Biskop Nikolas Arnessøn
var den egentlige Ophavsmand til Øjskeggernes Rejsning.
2 Sv. S. Cap. 100. Da Kuvlungerne havde sat sig fast i Bergen og Sverre
kom og drev dem bort, heder det: ,,]>& varö })at fyrsta sinni, at Sverrir
konungr kom sva til Björgynjar, at allr lyör varö feginn."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
