- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Anden Deel /
157

(1873-1891) [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

ungernes Parti havde omfattet saagodtsom alle Landets gode
Ætter; til Baglernes hørte maaske de fleste; men ogsaa
Birkevej norne talte dog nu mange ansete eller højbyrdige Mænd inden
sine Rækker. Magnus Erlingsson havde for Alvor kunnet sige,
at paa hans Side stod «göfugmenni ok goömenni», paa den
anden kun «jjjöfar ok ransmenn ok önnur illmenni»; i en
Bagler-høvdings Mund vilde slige Udtryk have været en latterlig og
urimelig Overdrivelse. Sverres gamle Birkebejner, — de, der
«géngu til lands» med ham, — vare et Slags professionelle
Krigere, for hvem Krigstjenesten var bleven det daglige Brød.
Naar vi læse, hvad der er berettet om deres Mandstugt,1 deres
Hurtighed og Sikkerhed i at manøvrere eller bruge sine Vaaben,2
og se, hvorledes de ved clisse Egenskaber ofte sejrede over en
mangedobbelt Overmagt, faa vi næsten et Indtryk som af
regulære Troppers Overlegenhed over en Milits. Men det er ikke
blot ved sine Fortrin, at Birkebejnerne minde os om senere
Tiders hvervede Soldater; de synes ogsaa i fuldt Maal at have
delt de Udyder, der plejede at karakterisere disse: Lovløshedeu,
Rovsygen, den militære Laugsaand og det raa Overmod
ligeoverfor fredelige Bønder eller Bymænd. Man kan forstaa, at
Krigere af denne Art maatte, endog uden Hensyn til den Sag,
for hvilken de kjæmpede, være Gjenstand for almindelig Uvilje
hos Folket, og at ligeoverfor dem Kong Magnus’s Lendermænd
og Hirdmænd af Landets bedste Ætter, der kun nødtvungne
greb til Vaaben, og for hvem det ikke gjaldt at gjøre Lykke
eller berige sig ved sine krigerske Eventyr, maatte staa som
den lovlige Ordens Repræsentanter og Forsvarere. Anderledes
blev Forholdet i saa Henseende, da Baglerne havde indtaget
Hekluugernes Plads i Kampen mod Sverre. En af
Baglerpar-tiets fornemste Høvdinger var Reidar Sendemand, om hvem det
fortælles, at han længe havde opholdt sig i fremmede Lande,
blandt andet ogsaa hos den byzantinske Kejser, paa hvis Vegne
han indfandt sig hos Kong Sverre med Anmodning om, at denne
vilde sende Kejseren 1200 gode Krigsmænd. Sverre mente, at
han selv vilde faa Brug for sine Krigere, men gav Reidar
Tilladelse til at hverve de Bondesønner eller Kjøbmænd, som kunde
ville prøve Lykken i fremmed Tjeneste. Reidar benyttede sig
heraf og fik samlet en Skare, hvormed han drog syd til Dan-

1 Man se t. Ex. Sv. S., Cap. 36.

2 Sv. S., Capp. 77, lli o. ß. St.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free