Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
skulde tilkomme Kongen at afgjøre. Han grundlagde en
offentlig Anklagemyndighed, forøgede Antallet af de kongelige
Embedsmænd og udvidede deres Kompetence. Ved de af ham
saavelsom ved de af Fredrik den 2den givne nye Love blev
Retten til Privathevn ophævet eller indskrænket og den
offentlige Retspleje omdannet, idet Tvekampen og Gudsdomene
afskaffedes som Bevismidler, medens de objektive Bevismidler,
Vidner og skriftlige Dokumenter, fik en udstrakt Anvendelse
og Domstolene tillagdes en virkelig dømende Myndighed
istedetfor den næsten blot formelle Rolle, hvortil de indtil da havde
været henviste.1 Juristerne i Ludvig den 9des Tjeneste
proklamerede i sine Skrifter og for Skranken Kongedømets
Omnipotents og fremstillede det som al Rets eneste Kilde og den
guddomelige Magts Repræsentant paa Jorden, og i Fredrik den
2dens Lovbog for Neapel er den samme Opfatning bleven gjort
gjeldende, idet det udvikles, at «Kongerne skulle holde al
Ondskab og Vilkaarlighed i Age, dømme over Liv og Død, anvise
Enhver sin Lod og Stilling, som Fuldbyrdere af Guds Vilje,
for hvem de tilsidst skulle aflægge Regnskab». Man kan
saameget mindre drage i Tvivl, at denne monarkiske Bevægelse
i Europas ledende Lande og særligt i Frankrige har afgivet
et Mønster for Haakon Haakonssøns og Magnus Lagabøters
Lovgivervirksomhed, naar man ser hen til, hvor mange Vidnesbyrd
den samtidige norrøne Literatur bringer om Norges livlige
Deltagelse i det europæiske Aandsliv, og hvorledes ogsaa i de
nær-mestfølgende norske Kongers politiske og legislatoriske
Virksomhed de franske Forbilleder skinne igjennem.2
Hvad der i Frankrige fremkaldte Strid og betragtedes som
et Indgreb i Feudalherrernes souveraine Stilling, mod hvilket
disse satte sig til Modverge, det blev i Norge modtaget som
Udtryk for den almindelige Opinion eller som Forbedringer,
mod hvilke Ingen kunde have noget at indvende. Og idet nu
Magnus Lagabøters Lovbog opstillede de samme
Grundsætninger om Kongedømets Væsen og Opgave som de, der samtidig
bleve gjorte gjeldende i Europas videst fremadskredne Lande, —
idet den gjennemførte tilsvarende Reformer i Retsplejen og
1 Se bl. a. de Carné, Les Fondateurs de VUnité Française, I. S. 195—218;
Warn-könig <iç Stein, Französische Rechtsgesch., IIL. S. 528, 574 — 581; Raumer, Gesch,
d. Hohenst., LII. S. 248—57.
2 Jvfr. Munch, JST. F. H., IF, 2. S. 474 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
