Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Ætter forenede geistligt og verdsligt Embede, var i
Begyndelsen af det 13de Aarhundrede en slig Forening aabenbart en
sjelden Undtagelse.
Biskop Thorlak viste, med al sin Iver, alligevel et vist
Maadehold, saa at det i hans Tid ikke kom til noget voldsomt
Sammenstød. Derimod fremkaldte Gudmund Aressøns Optræden
en almindelig Gjæring og bragte den længe ulmende Strid
mellem de strengt-kirkelige Interesser og Synsmaader og de
verds-lig-aristokratiske til at slaa ud i lys Lue. Ved Biskop Gudmund
blev Spørsmaalet om den kirkelige Jurisdiktion for første Gang
stillet paa Dagsordenen; han krævede, — i Strid med Landets
gjeldende Ret, men i fuld Overensstemmelse med den
alment-kirkelige Forskrift, — at geistlige Personer alene skulde svare for
geistlig Domstol, ogsaa hvor det gjaldt Søgsmaal af en rent
verdslig Art, og søgte at hævde Kirkens Uafhængighed i denne
og andre Henseender paa den hensynsløseste Maade. Hvorvel
han i Regelen er bleven for strengt bedømt,1 maa det erkjendes,
at han viste sig lidet skikket for den Rolle, han havde
paataget sig; hans Iver var oprigtig, og hans Stræben: at løsrive
Kirken fra det Aag, hvorunder Høvdingerne holdt den, var, seet
fra den Tids Standpunkt, en fuldkommen berettiget; men han
var forfængelig og urimelig stivsindet; hans Hellighedsry har
aabenbart gjort ham Hovedet kruset, saa at han ikke længer
formaaede at skille mellem hvad der var hans personlige og
hvad der var Kirkens Interesse; hans Mirakel-Praxis og stadige
Strippen-om med et Følge af Tiggere og Landstrygere gjør et
ligefrem løjerligt Indtryk, og hans hensynsløse Tilsidesætten
af Lands Lov og Ret maatte forene Landets Høvdinger og bedre
Bønder til enig og energisk Modstand, medens man ser, at der
hos ikke saa faa har raadet Tilbøjelighed til at slutte sig til
ham og støtte ham, om han havde faret mere rimeligt frem.
Men hans Optræden blev ikke destomindre et afgjørende
Vendepunkt i den islandske Kirkes Historie og medførte som sit
endelige Resultat, at den løsgjordes fra den Sammenhæng med
Staten, hvori den hidtil havde staaet. Han samlede et Parti
1 H. midebrand har i Indledningen til sin Oversættelse af Snorre, I. S. IX.
nedlagt en, som det synes, vel beføjet Protest mod Munctis ensidige
Skildring af Biskop Gudmunds Liv. (Man se t. Ex. N. F. H., III. S. 837, hvor
det endog lægges Gudmund til Last, at han ikke som de andre islandske
Biskopper giftede sig, men fulgte den strengere kirkelige Ketning ved at
leve i Coelibat).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
