Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
med hvad en Isleif eller Gissur havde kunnet gjøre, uden at svigte
sin Forpligtelse til en af Siderne; det gjaldt nu et enten-eller, og
desto nødvendigere maatte det vise sig at være, at der blev
sørget for, at Biskopsvalgene foregik upaavirkede af ethvert
Hensyn til de paa Øen raadende verdslige Interesser. Biskop
Gudmunds eget Valg var bleven sat igjennem af Nordlandets paa
den Tid mægtigste Høvding, Kolbein Tumessøn, der havde gjort
Regning paa i ham at finde et viljeløst Redskab for sit eget
Herredøme over Biskopsstolen og dens Gods, og som blev hans
forbitrede Fiende, da han vovede at svigte denne Tillit og
ikke vilde finde sig i det ham tiltænkte Afhængighedsforhold;
det var øjensynligt Kolbeins Vilje og Mening, at Hole
Biskops-stol skulde være et Underbrug for ham og hans Æt, ligesom
Skaalholts gjennem lange Tider havde været det for
Haukadals-og Oddeætten,1 enten derved at den biskoppelige Verdighed
beklædtes af Ættens egne Medlemmer eller af Mænd, der skyldte
den sin Ophøjelse. Under et saadant Forhold kunde nok den
enkelte Biskop komme til at øve en stor Magt, men det var
da ikke alene eller ikke engang nærmest i Egenskab af Kirkens
Repræsentant, og denne Høvdingernes eller enkelte
Høvdingætters Raadighed over Biskopsstolene maatte synes fuldkommen
urimelig, naar det først engang var kommet til en alvorlig
Kollision mellem de verdslige og geistlige Interesser. Det var
derfor et fuldt beføjet Skridt, — en nødvendig Konsekvents af
den ved Biskop Gudmund vakte Strid, — at den throndhjemske
Erkebiskop, efter Gudmunds og Magnus Gissurssøns Død i 1237,
kasserede de paa Island foretagne Valg og tilegnede sig selv
Besættelsen af begge de islandske Biskopsstole, fremdeles at
han besatte dem med norske Geistlige, der stod helt uafhængige
af de paa Øen raadende Familje-Koterier. Man behøver ikke at
antage, at han ved disse Skridt har gaaet den norske Konges
Erinde; hvad der bestemte ham, kan alene have været Hensynet
til de kirkelige Interesser. Hans Fremgangsmaade var iøvrigt
i fuld Overensstemmelse med den kanoniske Rets Forskrifter,
der paa det strengeste forbød enhver Indblanding af Lægfolk i
Biskopsvalgene, og som i Tilfælde af et ugyldigt Valg tillagde
Metropolitanen Ret til at besætte den ledige Biskopsstol;2 man
linder heller ikke Spor af, at den stødte paa nogen Modstand eller
1 Munch, N. F. JET, III. S. 997. Maurer, Island, S. 234.
a Jvfr. Maurer, Island, S. 117—18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
