Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Aristokratiets og Statsforfatningens Opløsning maatte igjen
«om en uudblivelig Følge medføre en Henvisning af den
nationale Aandskultur. Men denne havde forinden sat sig et
ufor-gjængeligt Mindesmerke i en talrig Række af literære
Frembringelser. Disse Frembringelser ere ikke blot Kilderne, hvoraf
vi øse Kundskab om vor Historie; de ere selv en Del af vor
Historie. Det literære Liv og Statslivet udsprang af den samme
Rod, næredes af de samme Kilder; en Betragtning af Litera.
turen hører derfor sammen med en Betragtning af den sociale
og politiske Udvikling og fører os fra en ny Side ind paa
Erkjendelsen af de almindelige Forhold, hvorved denne var
karakteriseret, og hvoraf den tilsyneladende Stigen og Dalen i
Folkets historiske Liv har været betinget.
Vi have allerede i det Foregaaende havt Lejlighed til at
fremhæve Sammenhængen mellem det islandske
Literaturphæno-men og den norrøne Folkestammes Historie forud for Islands
Bebyggelse; vi have i denne Stammes sterkt udprægede
aristokratiske Samfundsorganisation og i dens gamle Forbindelser
med de keltiske Lande i Vesten paavist Forhold, der maatte
begunstige Udviklingen af en national Kultur; vi have omtalt,
hvorledes det, der i saa Henseende gjaldt om det hele Folk,
i en særlig Grad maa formodes at have gjældt om
Nordmændene i det vestenfjeldske Norge og de derfra udgaaede
Bosættelser ved Skotlands og Irlands Kyster, — hvorledes der heller
ikke savnes Vidnesbyrd, der tjene til at stadfæste denne
Formodning og de derpaa byggede Slutninger om et
sammenlignings-vis tidligt og rigt Aandsliv i denne Del af den nordgermaniske
Folkeverden, og hvorledes det netop var herfra, at de fleste og
mægtigste islandske Landnaamsmænd udgik, saa Island fra
første Ferd syntes bestemt til at fortsætte og ligesom samle i
et Brændepunkt den i Moderlandet og dets eldre
Udflytnings-lande begyndte Udvikling.1
I det islandske Samfunds senere Historie plejer man nu
dernæst fremhæve en Række Forhold, der tjene til at forklare,
at dette Samfund blev Hjem for en saa rig national Literatur,
men som alle igjen i Hovedsagen lade sig føre tilbage til dets
sterkt aristokratiske Sammensætning og Forfatning. Vi have
nævnt, at de til Island udflyttede Storætter vedbleve at bevare
ubrudt Sammenhængen med sin Fortid og det Folk, fra hvilket
1 Se 1ste Del, S. 158-174, 190-195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
