Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
sig ued paa det afsidesliggende Island, og de fastholdt længe
de hos et krigersk Aristokrati hjemmehørende Traditioner, ifølge
hvilke en Mand for at gjelde for noget maatte have seet sig
om i Verden og lært fremmede Folks Sæder og Skikke at kjende.
Saaledes blev Islændingerne i en sær Grad et rejsende Folk;
«heimskt er heimalit barn» var hos dem et gjængs Ordsprog,
og lidet kyndig tyktes den at være, der ikke havde seet mere
end Island.1
Ogsaa de religiøse Tilstande inden det islandske
Nybyg-gersamfund maatte bidrage til at holde dets Aandsliv i en mere
end sedvanlig stærk Gjæring. I Landene i Vesten, hvorfra en
saa stor Del af Island blev bebygget, havde det nordiske
Hedenskab allerede længe staaet i en intim Berørelse med
Kristendomen, hvorved det maa have optaget nye Fermenter, nye
Ideer, som det kunde forbinde eller samarbejde med sit
oprindelige Indhold. Om somme af Landnaamsmændene er det
fortalt, at de kom ud til Island som Kristne, tildels endog ivrige
Kristne; andre vare «blandede i Troen» og dyrkede for en
Sikkerheds Skyld baade Thor og Kristus; andre vare fuldkomne
Rationalister, atter andre gammeldags konservative Hedninger
og ivrige Blotmænd.2 Den overvejende Mængde tilhørte nu
vistnok Hedenskabet, og ligeoverfor denne Overmagt kunde de
faa og svage Kristendomsspirer ikke holde sig, saa at allerede
de kristne Indvandreres Sønner eller nærmeste Efterkommere
faldt tilbage til sine Fædres Tro, rejste Hov og blotede, og
Landet var fuldkommen hedensk i henved hundrede Aar.3 Men
uden Betydning har dog denne Islands «Urkristendom» ikke
kunnet være; hvorvel de kristne Landnaamsmænds Ætter faldt
tilbage til Hedenskabet, vedligeholdt dog i Regelen enkelte fra
Kristendomen laante Ceremonier eller Skikke sig hos dem,
og dermed fulgte vel ogsaa Forestillinger eller Ideer, som kunde
virke stimulerende paa Aandslivet.
Da saa dernæst den nye Religion atter tik Indpas paa
Island, blev Kampen mellem denne og den gamle Tro afgjort
paa den ejendomeligste Maade, i Overensstemmelse med det her-
1 Jvfr. Maurer, Islands und Norwegens Yerkehr mit dem Süden vom 9. bis 13.
Jahrh. Höpfner Zacher, Zeitschr. f. deutsche Philologie, II. S. 440—46S.
2 Maurer, Island, S. 28— 29: „Die ersten Einwanderer .... eine wahre
Musterkarte der verschiedenartigsten Bekenntnisse."
3 Landndmab., V. 15 (Isl. Sög., I. 322).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
