Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Vegt vi end ville lægge paa den traditionelle, førliterære
Udvikling af den eldre norske Kongesaga, maa vi altsaa alligevel
opfatte denne som væsentlig tilbleven ved Islændingernes
Aands-virksomked. Men naar Enkelte have fremsat den Mening, at den
historiske Tradition i Norge selv blev helt afbrudt, saa at
Nordmændene i det 12te og 13de Aarhundrede maatte ty til de
islandske Skalder og Sagaforfattere for at faa Kundskab om sit
eget Lands eldre Historie: da maa dog dette allerede paa
Forhaand synes alt andet end rimeligt. Man har anført som Grund
til denne formentlige Afbrydelse af Traditionen i Norge de
vilde Partifejder, der efter Sigurd Jorsalfarers Død søndersled
Landet, og hvorved Folket blev neddraget i Raahed og dets
Kraft fortæredes. Men hvorfor skulle vi tro, at Borgerkrigene
og «det bevægede politiske Liv» i Norge have havt en saadan
Virkning, naar de endnu værre og vildere Partifejder paa Island
i Sturlungetiden bevislig ikke have havt den V Man har henvist
til Tlijodrek Munlc, der i Prologen nævner Islændingerne som
sine fornemste Hjemmelsmænd, fordi det var dem, «penes qvos
horum memoria præcipue vigere creditur»,1 og paa et andet
Sted (Cap. 1) henholder sig til deres Autoritet i et kronologisk
Spørsmaal (vedkommende Harald Haarfagres Levealder); men
det ligger ikke i hans Ord, saalidt som det i sig selv er
sandsynligt, at han skulde liave øst alt sit Stof af denne Kilde.
Man har søgt at paavise hos Thjodrek Brugen af en Række
islandske skriftlige Kilder; saaledes ere de tildels ordrette
Overensstemmelser mellem ham og Odd Munks Biographi af Olaf
Tryggvessøn samt Olaf den Helliges legendariske Saga blevne
forklarede deraf, at han skulde have benyttet disse Verker; man
har fremdeles af lignende Overensstemmelser mellem ham og
Aagrip, i hvad begge fortælle om Kongerne Magnus den Gode,
Harald Haardraade og Magnus Barfod, villet slutte, at han og
Forfatteren af Ägrip have gjort fælles Brug, dels (for Magnus
den Godes og Harald Haardraades Vedkommende) af «kortere
Krøniker af samme Art som Ares og Sæmunds», dels (for
Magnus Barfods Vedkommende) af en eldre vidtløftigere
Special-historie af denne Konge.2 Men disse Slutninger ere ubevislige
og have tildels afgjørende Grunde mod sig. Tjodrek kan ikke
1 „Det er lios dem, at Erindringen om disse Begivenheder fornemmelig troes
at leve".
2 Maurer, Ueber die Ausdrücke etc., S. 160—65, 216—18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
