Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
deres eget Hjem kom til at regnes blandt «Udlandene»,
saaledes har det ogsaa været det i historisk Henseende. De norske
Kongesagaer have, som Sagaen i Almindelighed, en meget
objektiv Karakter; alligevel er dog deres Fremstilling farvet af
visse Sympathier; der gaar en Nationalfølelse gjennem dem;
men det er den norske Nationalfølelse, og det er Sympathier, der
maa antages at have været fælles for alle Nordmænd. Endog
Behandlingen af Sagnene fra den førhistoriske Tidsalder synes
tildels at være bleven bestemt ved de i Norge raadende
politiske Interesser. Det blev, for at møde danske Arvekrav paa
visse Dele af Norge og af andre Grunde, anseet for nyttigt at
pynte paa den norske Kongeæts Slægtregister og at knytte den,
ved allehaande Traditioner, sammen med svenske og danske
Sagnkonger, og hermed bør det udentvivl sættes i Forbindelse,
at man i den islandske Literatur har havt det saa travlt med
visse Traditioner, der høre hjemme i Danmark eller Sverige,
medens de for Norge ejendomelige Sagn for en Del ere blevne
skudte tilside.1
Som bekjendt, udvise de norske og islandske
Sprogmindes-merker fra det 12te og 13de Aarhundrede kun yderst faa og
usikre Spor af Dialektforskjel. Heri have Enkelte villet se en
Følge af Islands afgjort dominerende Stilling i Hensyn paa
Sprog og Literatur. Det er bleven udhævet, at man, da man
paa Island i de første Aartier af det 12te Aarhundrede
begyndte at gjøre Optegnelser i Modersmaalet og i Sammenhæng
dermed foretog sig at konstruere et efter det norrøne Sprogs
Lydforhold afpasset Alphabet, fulgte, efter hvad en paalitlig
Efterretning oplyser, det af Engelskmændene i saa Henseende
givne Mønster, medens Nordmændene ikke omtales med et Ord.
Dette skulde da vise, at der ved denne Tid endnu ingen
Optegnelser i Modersmaalet og ingen Skriftsprogform har været
til i Norge, — at det senere fælles Skriftsprog er bleven fixeret
paa Island og derfra overført til Norge, hvor det ved
Islændin-gernes overlegne literære Ferdighed og Virksomhed blev
herskende paa Bekostning af de indenlandske Mundarter.2 Men
herved er nu adskilligt at bemerke. Det maa have gaaet i en
Fart med denne Norges Underkastelse under Islands sproglige
1 Se C. A. E. Jessen, Bidrag til nordisk Oldhistorie.
2 Se Maurer, Höpfner 8; Zachers Zeitsehr. f. Deutsche Philol., I. S. 46 ff.
Sammes Island, S. 467—68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
