Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
viserne til Sverige og senere til os; fra Norge kommer i det
15de Aarhundredes Midte den fra tydske Kilder stammende
Didriks Saga til Sverige; fra Norge er ogsaa Karl den Stores
Krønike kommet til Danmark, maaske over Sverige», — er
bleven stadfæstet ved den nyere Tids Granskning,1 saa der om
dette Forhold i sin Almindelighed neppe længer kan raade
nogen Tvivl.
Men herved er det igjen paa en uimodsigelig Maade
godtgjort, at man er paa Vildstraa, naar man med en svensk
Forfatter2 mener, at Grunden til, at Norsken og Islandsken «egde
och eger qvar så mycket mera fornt och ålderdomligt» end de
andre skandinaviske Sprogarter, skulde være «helt enkelt den»,
at Norge og Island vare «jämnförelsesvis mindre, mere aflägsna
och slutna bygder, dit den almänna samfärdselens ström ikke
formådde framtränga med någon egentlig styrka»; det er
godtgjort, at det norrøne Sprogs Rigdom paa Mindesmerker fra det
12te og 13de Aarhundrede sammenlignet med det svenske og
danske, den norrøne Literaturs Originalitet og Nationalitet intet
har at skaffe med afsides Beliggenhed eller primitive Forhold,
— at den nationale og den europæiske Retning inden
Literaturen ikke maa stilles i Modsætning til hinanden, som om den
ene nødvendigvis skulde have været til Fortrængsel for den
anden, at de tvertimod snarere bør betragtes som to Sider af
den samme Udvikling. Den rigere indenlandske Tradition, det
mere udviklede nationale Aandsliv har skjærpet Trangen til
aandig Næring, saa at man forholdvis tidligt og ivrigt tilegnede
sig fremmede Aandsfrembringelser og søgte at efterligne dem,
medens omvendt de fremmede Mønstre indvirkede stimulerende
og forløsende paa det nationale Aandsliv. Vi kunne altsaa
ikke betragte den rige Literatur af Oversættelser eller
Bearbejdelser af fremmede Stoffer, der fremblomstrede i Norge i Løbet
af det 13de Aarhundrede, som noget «sygeligt» eller lade den
gjelde som en Grund til at stille Nordmændene i Norge
udenfor det paa Island udviklede ejendomelige Aandsliv. Efter vor
Mening er den tvertimod et nyt Vidnesbyrd om den norrøne
1 Storm, Om Eufemiaviserne i Tidsskr. f. Philol, og Pædag., 2den Pakke, I. S. 23 ff.
Samme, Sagnkredsene om Karl den Store og Didrik af Bern. Jvfr. Ann. f.
Nord. Oldk. 1850, S. 114 ff.
2 C. Säve, Om Språkskiljaktigheterne i Svenska och Islandska Fornskrifter, 1861.
S. 15—16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
