Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
Bergen og Tunsberg staa ikke som Vidnesbyrd om en
Udvikling, der gav Kirken en stedse bredere og sikrere Grund
at staa paa; de vidne alene om Kong Magnus’s personlige
Svaghed.
Denne Svaghed have ogsaa hans verdslige Omgivelser kunnet
benytte sig af, forsaavidt som der rørte sig ærgjerrige politiske
Tendentser hos dem. Man ser, at han, samtidig med at
indrømme Geistligheden en udstrakt Ledingsfrihed, ogsaa tilstod
sin Hird, deriblandt først og fremst Lendermændene, en lignende
Frihed,1 og da Ledingen gik over fra en personlig Ydelse til
en reel, hvilende paa Jorden,2 blev denne Frihed paa det
nærmeste overensstemmende med Frelset i Danmark og Sverige,
der gav den nyere Adel i disse Lande et saa mægtigt Opsving.
Man ser, at han tilstod sine haandgangne Mænd nye
Verdig-hedsnavne: Skutilsvenene fik Navn af Riddere, Lendermændene
af Baroner og Herrer. Det var en blot Titel; men ogsaa den
kunde bidrage Sit til at stimulere Ærgjerrigheden og vække
Minderne om en Tid, da Lendermændene ikke blot i Navnet,
men i Virkeligheden vare Landets Herrer. Barontitelen var
laant fra England, hvor den højere Adel, som bar denne, netop
i denne Tidsalder hævede sig til at blive en herskende politisk
Magt ved Siden af Kongedømet, og det synes da at være en
nærliggende Formodning, at de norske Lendermænd, idet de i
Hensyn paa de ydre Former stillede sig dette Mønster for Øje,
have havt et Slags Tanke om at følge det videre.3
P’orsaavidt noget saadant virkelig var Tilfælde, føjede
Omstændighederne sig gunstigt nok for dem. Efter Magnus
Lagabøters Død 1280 tiltraadte hans eldste Søn, Eirik, Kongedømet,
overensstemmende med hvad hans Fader havde bestemt, uden
at der lagdes ham mindste Hindring ivejen; men da Eirik endnu
kun var et Barn, ikke fulde 12 Aar gammel, blev det
Lendermændene, — ifølge gammel Vedtægt og Lovens udtrykkelige
Forskrift Kongens selvskrevne Raadgivere, — i hvis Haand
Styrelsen gjennem en længere Tid faktisk kom til at hvile.
Ogsaa efterat Eirik var bleven voxen, synes dette Forhold i
Hovedsagen at have vedvaret uforandret; han var nemlig
sygelig af Legeme og svag af Karakter og gav sig lidet af med
1 Munch, N. F. E, IV. I S. 376—79.
2 Ssfs S 508 f.
3 Keyser, Retsforf. S. 117 ■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
