Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
efterlod sig her et Eftermæle som den gode Konge, der havde
sørget for Lovens og Retferdighedens Overholdelse.1
For at en nogenlunde sterk Adel skulde kunne udvikle sig
paa Basis af Tjenstforholdet til Kongen, var det nødvendigt,
at dette Forhold slappedes, at dets oprindelige Karakter af
et rent personligt Tjenerforhold fordunkledes i den almene
Bevidsthed, at Herremænd, Frelsemænd, Embedsmænd mere og
mere kom til at gjelde som Statens Repræsentanter og ikke
blot Kongens. Denne Overgang i Opfatningen kunde uden
Vanskelighed foregaa i Danmark og Sverige, hvor
Kongedømets Udvikling havde været en jævnere, hvor det ikke Skridt
for Skridt havde maattet erobre sin Plads ligeoverfor en Kreds
af souveraine Høvdingætter, og hvor følgelig Grændserne for
dets Myndighed vare og vedbleve at være mere flydende.
Begreberne om Ståt og Kongedøme kunde her udsondre sig fra
hinanden, og hin kunde i den almindelige Opfatning overordnes
dette; Kongens Myndighed var en omfattende, — en mere
omfattende end den, der tilkom den norske Konge, — men han
øvede den ikke ifølge en ham eller hans Æt tilkommende
ubetinget Ret; den forestilledes at være ham overdragen, og der
kunde følgelig være Tale om at kontrolere ham og dele
Magten med ham. Indenfor det ubestemte og ubestemmelige
Omraade, som aabnedes ved Forestillingen om en almindelig
Stats-autoritet, uafhængig af, overordnet over enhver den Enkelte
tilkommende Ret, var der Plads for selvstændige, med
Kongedømet sideordnede Institutioner, og idet denne Statsautoritet
opfattedes som deu fælles Kilde baade for Kongens egen og
for hans Raadgiveres og Tjeneres Myndighed, kunde disse sidste
hæve sig til et Aristokrati, der omsider regjerede i sit eget
Navn, og hvis politiske Velde igjen blev den sikre Grund for
dets sociale og økonomiske. En saadan Udvikling maatte
derimod standses som ved en uoverstigelig Mur ved de
Grundsætninger om Kongedømets Væsen, der havde gjort sig gjeldende
i Norge, og som navnlig ved Sverres Sejr vare blevne ophøjede
til den norske Statsrets Begyndelse og Ende. Vistnok se vi
ogsaa i Norge de kongelige Ombud stige i Anseelse;
Sysselmændene vare ikke, som Aarmændene, blotte private Tjenere,
men havde Rang som virkelig offentlige Funktionærer og
omtales i Magnus Lagabøters Landslov endog ligefrem som Lovens
1 Munch, N. F. H., 2den Hovedafd., I. S. 140-41. II. S. 31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
